Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guds Ansigt, og det skjalv inden i ham — han
kunde gaa i Døden for Mester.
Naar det var sludfuldt Vejr, havde Mester svært
ved at komme op — Kulden knugede ham. Naar
han saa kom ud paa Værkstedet, nyvasket og med
vaadt Haar, stillede han sig ved den kolde Kakkel-
ovn og stod og hakkede Tænder — ganske indfal-
den i Kinderne. Jeg har saa lidt Blod for Tiden,“
sagde han saa, „men det ny er i Anmarsj, det syn-
ger mig for Ørerne hver Nat.“ Saa hostede han
en Tur. „Der har vi min Sjæl igen et Stykke
Lunge,“ sagde han og viste en geléagtig Klump til
Pelle, der stod ved Kakkelovnen og børstede Sko.
— „Men der vokser nyt ud igen!“
„Nu er Mester jo snart de tredve Aar,“ sagde
Svenden. „Saa er den farlige Tid overstaaet.“
,Ja for Pokker saa længe maa jeg vel kunne
hænge sammen — et halvt Aar kun,“ sagde Mester
ivrende og saa paa Pelle, som havde han det i sin
Magt — „seks Maaneder bare! Saa fornyr hele Ka-
daveret sig — ny Lunger — alting nyt. Men nyt
Ben faar jeg min Salighed aldrig.“
Der kom en egen hemmelig Forstaaelse mellem
Pelle og Mester, som ikke byggedes paa Ord og
Udtalelser, men føltes af Blikke og Tonefald og
hele deres Væsen. Det var som selve Mesters Skind-
trøje udstraalede varm Følelse, naar Pelle stod bag
hans Ryg. Pelles Øjne søgte Mester naar og hvor
han kunde, og Mester var anderledes mod ham end
mod alle andre.
Naar han kom hjem fra Byærender og drejede
om Hjørnet, havde han det glade Syn af Unge Me-
s*ei! d^,r.. stod * Gadedøren; med det halte Ben i
Hvilestilhng og Haanden fast om Stokken stod han
og flyttede Blikket i sin Udlængsel. Det var hans
Plads, naar han da ikke sad inde og læste i de
æventyrlige Bøger. Men Pelle ønskede, at han stod
der. Og naar han saa smuttede forbi dukkede han
sig undseligt. For det hændte ofte, at Mester kram-
mede Haanden i hans Skulder saa det sved, ru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
