Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valseværk, alle Lemmerne er krøgede af Gigt. „Det
er kanske til en Barselspatient?“ spørger han lunt.
Pelle brækker Stilken af Kridtpiben for at den
ikke skal knække i Lommen, entrer Bjærgningsdam-
peren og forsvinder forude. Lidt efter dukker han
frem under Kappen igen med et Par mægtige Sø-
støvler og et Stykke „Negerret“. Bag Dampskibs-
skuret tager han sig en forsvarlig Bid af den brune
Pladetobak og tygger drabelig løs — han strutter af
Mandfolkefølelse. Men henne ved Ovnen hvor Skibs-
plankerne krøges maa han vende Maven, alle hans
indvendige Dele krænger paa som vil de med Vold
og Magt prøve, hvordan det er at hænge udvendig.
Han slæber sig videre, syg som en Hund og med
dunkende Tindinger; men et Steds inde i ham sid-
der der en lille Stump Tilfredshed med dette ogsaa,
og venter bare paa at de værste Følger er ovre for
at slaa ud i Storbedrift.
Ellers er Havnen her med sine Tømmerstabler
og Skibe paa Bedding lige saa spændende, som den-
gang han laa og krøb i Hugspaanerne og passede
paa Lasses Sæk. Den sorte Mand med de to hal-
sende Hunde stikker fremdeles op af Taget paa
Havneskuret — det ubegribelige er blot, at man
nogensinde har kunnet blive bange for ham. — Naa
men Pelle har travlt.
Han løber nogle Skridt; men henne ved det gamle
Slæbested maa han nødvendigvis stanse, for der
staar Kraften og kophugger nogle Granitblokke
kobberbrun af Sol og Vejr. I hans smukke sorte
Haar hænger der Fliser af Stenen, Skjorte og Lær-
redsbukser andet har han ikke paa, og Skjorten er
krænget til Side for det kraftige Bryst; men paa
Byggen den tæt til og viser Musklernes Spil.
Naar han hugger, siger Luften tju! og det sukker
rundt om i Stabler og Bolværk. Folk kommer pi-
lende, stopper op i en vis Afstand og staar og ser
paa ham. Der staar bestandig en lille Flok og maa-
ber — og løser hinanden af ligesom ved Løvens
Bur. Der kunde ske noget — et af disse pludselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
