- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
46

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46
„Vil du saa giftes naar du bliver Svend?" spørger
Pelle optaget.
„Og slæbe om med Kone og Børn? Du er et
Fjols Pelle, men det skal du nu ikke være ked af!

- Nej Kvindfolk det er jo bare, naar man keder
sig forstaar du.“ Han rækker sig gabende.
Nilen er blevet en køn Fyr men lidt haard i Ud-
trykket; han sidder og ser ned paa Pelle med et
ejendommeligt Blink i Øjet. „Skomagerlap!" siger
han spydigt og stikker Tungen ud i Kinden. Pelle
siger ingenting; han ved han ikke kan prygle Nilen.
Nilen har tændt sin Pibe og ligger paa Ryggen i
Sengen — med de beskidte Sko paa — og prater.
„Hvordan er jer Svend? vor er en hoven én. For-
leden Dag maatte jeg smække ham en Lussing, han
var vigtig. — Jeg har lært at slaa københavnske
Skaller nu; saa er det nemt at klare sig. Men der
skal en stærk Pande til." Han er en pokkers Fyr,
Pelle bliver mindre og mindre.
Men pludselig faar Nilen travlt med at komme op
— der lyder en skarp Stemme ude i Bageriet. „Ud
af Vinduet, for Pokker," hvæser han — „det er
Svenden." Og Pelle maa ud af Vinduet saa lang
han er, og faar Støvlerne hevet bagefter sig. Idet
han bener af, hører han den kendte Lyd af en
knaldende Lussing.
Naar Pelle vendte hjem fra sin Strejfen var han
træt og træg, det skumle Værksted lokkede ikke.
Slukøret var han ogsaa, for Urmagerens Slagklokke
viste, at han havde været tre Timer borte. Han be-
greb det ikke.
Unge Mester stod i Gadedøren og kiggede ud,
med Skindtrøje og Skødskind af grønt Biljardklæde;
han smaafløjtede og lignede en voksen Fugleunge’
der ikke tør kaste sig ud af Reden. Der kunde ligge
en hel Verdensforundring i hans nysgærrige Blik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free