Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undere troppede op og fyldte det mørke Værksted
— det politiske Vrøvl sprang han over. Naar han
var i sit desperate Humør læste han rent ad Hel-
vede til: om Atlanterhavet der var brændt, saa Folk
aad sig ihjæl i stegt Torsk; eller Himlen der havde
slaaet Revner ude over Amerika, saa Englene drat-
tede lige ned i Folks Suppetallerken. Ting man
kunde tage og føle paa var Løgn — og gudsforgaa-
ent Tøjeri, der kunde drage Straffen ned over ham
naar som helst. — Skælde ud var ikke Mesters
Sag, han blev syg naar der var Ufred i Luften. Men
han havde sin egen Maade at sætte sig i Respekt
paa; midt ud af Læsningen kunde der gro en Røffel
til en eller anden, saa han jog sammen og troede
alle hans Skavanker stod i Avisen.
Henad Fyraften kom der altid en lysere Klang i
Arbejdet. Saa lakkede det med den lange Arbejds-
dag, Tankerne strøg Dagens Træthed og Lede af sig
og løb forud — til Havbakkerne eller Lunden, den
Vej Glæden lyste. En og anden Nabo faldt ogsaa
ind og forkortede Tiden med sin Snak; der var sket
det og det, og Mester Andrés som var saa klog
maatte besegle det. Lyde som ellers slugtes af Da-
gen, naaede nu ind og gjorde delagtig i Byens Liv
— det var som Murene faldt.
Ved Syvtiden groede en egen Lyd frem oppe i
Gaden og kom nedad i langstrakt Tempo: en død
Humpen og to Smæld, saa igen dette Bums som af
en mægtig Fod indbunden i Klude — og Smældene.
Det var gamle Bjerregrav, der varpede sig ned mod
Værkstedet paa sine Krykker, Bjerregrav som be-
vægede sig langsommere end andre og kom hur-
tigere frem. Naar Mester Andrés var i sit daarlige
Lune, hinkede han ind for ikke at være i Stue med
en Vanfør; ellers kunde han godt lide Bjerregrav.
„Hvad er det for sjældne Fugle?“ raabte han,
naar Bjerregrav lagde til ved Trappen og sidelæns
stagede sig ind; og den gamle lo — han var kom-
met her hver Dag nu i mange Aar. Mester tog heller
ingen større Notits af ham men læste videre, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
