Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om og sulter; og hjælper du dem, faar du at vide,
at du-bare har gjort Fortræd. De siger det ogsaa
selv, saa det maa vel være sandt. Men nu har jeg
ladet Velgørenhedsforeningen faa Pengene, saa kom-
mer- de vel paa de rigtige Steder.“
„Fem Tusend Kroner,“ sagde Mester drømmende.
„Der bliver Glæde blandt de Fattige til Vinter.“
„Ja til Mad og Brændsel faar de dem jo ikke lige
ud,“ sagde Bjerregrav, „men det skulde komme dem
til gode ad andre Veje. For da jeg havde gjort
Foreningen mit Tilbud, kom Formanden, Skibsreder
Monsen du ved, ud til mig og bad om at laane
Pengene paa et Aar. Han maatte gaa Fallit om han
ikke fik dem — og var helt ulykkelig ved Tanken
om alle dem der blev brødløse, naar hans store
Bedrift gik i Stykker. Det Ansvar faldt jo saa paa
mig. Men Pengene er sikre nok, og paa den
Maade kommer de jo Fattigdommen til gode to
Gange.“
Mester Andrés rystede paa Hovedet: „Bare ikke
Bjerregrav har gjort i Nælderne.“
„Hvad saa da? Hvad kan jeg nu have lavet af
forkert?“ spurgte den gamle forskrækket.
„Han staar pokker ikke for Fallit, — han er en
Kæltring,“ mumlede Mester. „Har Bjerregrav sikret
sig Bevis?“
Den gamle nikkede, han var helt stolt over sig
selv.
„Og Renter — 5 Procent?“
„Nej ikke Renter. At Penge skal staa og avle
Penge, det kan jeg ikke lide. For et Sted fra skal
de jo suge Procenten til sig, og det bliver vel saa
fra de Fattige det ogsaa. Renter er Blodpenge du
Andrés — det er ogsaa et nymodens Paafund. I
min Ungdom kendte man ikke til at trække Renter
af Penge.“
J a ja! Den der giver til han tigger, skal prygles
til han ligger,“ sagde Mester og læste videre.
Bjerregrav sad og sank bort i sit eget. Pludselig
saa han op:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>