Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duftede af Verdens sælsomste Egne. Og dem legede
han med, de saa op til ham i Beundring, rimpede
paa hans Tøj naar der var kommet en Flænge,
gjorde ham til Midtpunktet i al deres Leg — ogsaa
naar han ikke var til Stede. Der var en dulgt Op-
rejsning i det, skønt han tog det som en Selvfølge,
det var jo noget af alt det Skæbnen og den gode
Lykke havde forbeholdt ham, et lille Forskud paa
Livets ubegrænsede Æventyr. Han forlangte at re-
gere uindskrænket over dem, og naar de var paa-
staaelige, gjorde han sig gal i Hovedet saa de raidt
til Føje. Han vidste vel, at enhver ordenlig Mand
underlægger sig Kvinden.
Forsommeren sled sig hen med det, den døde
Tid rykkede frem. Byboerne selv havde forsynet
sig med Sommerbehovet allerede til Pinse, og ude
paa Landet havde de andet at tænke paa nu end at
age til Staden med Arbejde til Haandværkerne; den
tilstundende Høst optog alle Sind. Det mærkedes
overalt, helt ind i Kroge hvor de ikke udrettede
noget for Bønderne, hvor afhængig den lille By var
af Landet. Det var som Byen med ét Slag havde
glemt al sin Overlegenhed; Haandværkerne saa ikke
længer ned paa Bondelandet men stod og kiggede
langt ud efter Markerne, talte om Vejr og Høstud-
sigter og havde glemt alle Byinteresser. Kom der
en sjælden Gang en Bondevogn gennem Gaden, løb
man til Vinduet for at kigge. Og da Høsten stod
for Døren var det, som gamle Mindelser fik dem
alle til at rejse Hovedet; enhver der kunde kræn-
gede Bylivet af sig og drog tilbage til Landet paa
Høstarbejde. Fra Værkstedet var baade Svenden og
de to ældste Drenge ude, Jens og Pelle kunde ma-
gelig overkomme Arbejdet.
Pelle mærkede ikke til nogen Dødhed; han var
fuldt optaget paa alle Kanter med at hytte sit Skind
og faa det bedst mulige ud af Tilværelsen. Der var
Tusender af modstridende Indtryk af godt og ondt,
der skulde samles og forliges til et Hele — til denne
mærkværdige Ting Studen, som Pelle aldrig vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
