Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar Pelle traadte ind; men han gik lige over Gul-
vet og bød Præstens Datter op til en Svingom, saa
hun tabte Vejret og mere til og bad ham gifte sig
med hende lige med det samme.–––-
Han løb og drømte; Længslen drev ham fremad,
og før han vidste af det havde han tilbagelagt de
Par Mil Hovedlandevej. Sognevejen han nu slog
ind paa førte ind gennem Lyngbakker og Naaleskov;
Husene blev fattigere herinde, der var langt imellem
dem.
Pelle tog efter bedste Skøn en Bivej fat lidt fremme,
og løb med udslagne Sanser. Sommernatten lod ham
kun skimte alting halvt, men det hele var ham saa for-
troligt som Stopningerne i Far Lasses Vesteryg,
skønt han aldrig havde været her før. Det fattige
Landskab talte til ham med Moderstemme; saa trygt
som her mellem disse lerklinede Hytter, hvor fat-
tige Rydningsmænd sloges med Klippen om en
Haandfuld Muld, var der ikke noget andet Sted i
Verden. Gennem mange Slægtled var alt dette hans,
lige til Kludene i Ruderne og det gamle Skrammel
der var slæbt op paa Straataget for at holde det
fast. Her var ikke noget at bryde sit Hoved med
som andre Steder i Verden — man lagde sig trygt
ind og hvilede. Men bygge og bo i alt dette skulde
han ikke have noget af. Det var han vokset fra,
som man vokser fra Mors Skørter.
Bivejen blev efterhaanden til et dybt Hjulspor
der snoede sig mellem Klipper og Mose. Pelle vid-
ste han skulde holde Øster efter, men dette gik
snart syd- snart nordpaa. Han blev ked af det,
satte omhyggeligt sin Retning og gav sig mark-
løst ud. Det var drøjt at arbejde sig frem, Maane-
lyset narrede Øjet saa han snublede og sank i Hul-
ler, Lyng og Enebær gik ham til Livet og hæmmede
hver Bevægelse. Saa blev han stædig ogsaa og vilde
ikke søge tilbage til Hjulsporet, men masede paa
saa han dampede, kravlede op over skraa Klippe-
pander der var slibrige af Duggens Fald paa Mos-
set, og lod sig dumpe ud over Kanten paa maa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
