- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
64

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde han ikke have maset halvhundrede Raager,
bare ved at kyle nogle Stene til Vejrs!
Han fulgte langs Aasen, uhyre modig i sin Be-
slutning men vag i Knærne. Langt henne paa en
Klippe sad en Ræv og gøede sygt i Maanelyset, og
ude i Nord og Syd saa han Glimt af Havet. Det
var heroppe de Underjordiske holdt til; naar man
traadte i Klippen gungrede det hult. Pelle begyndte
at gaa stille.
I det sydlige Udsnit laa Havet i Sølvglans af
Maanen, men da han igen saa derned var det borte;
Lavlandet dernede var forsvundet i hvidt. Til alle
Sider gik Landet under, Pelle saa undrende, hvor-
dan Havet langsomt steg og fyldte alle Lavninger.
Det tog Smaabakkerne ogsaa — hver i en Mund-
fuld — og tog den lange Aas i Øst, saa kun Gran-
toppene ragede op. Fortabt gav han nu ikke, bag
alle rædde Tanker laa en utydelig Forestilling om
Ararats Bjærg og holdt ham oppe. Men saa blev
det besynderlig koldt, Bukserne klæbede mod Krop-
pen. „Det er Vandene,“ tænkte han og saa sig angst
om: Fjældet var forvandlet til en lille Holme, der
flød med ham i Oceanet.
Pelle var en lille haandfast Realist, der havde
været ude for adskilligt. Men nu havde Rædslen
engang gennemsyret hans Blod, og han tog imod
det overnaturlige uden Protest. Jorden var simpelt
hen gaaet under, og han var i Drift — ud i det
forfærdelig kolde Verdensrum! Far Lasse og Værk-
stedet, Manna og Unge Mesters lysende Øjne —
alt var det forbi med. Han sørgede ikke men følte
sig forfærdelig ensom. Hvor førte det hen — og
var det Døden mon? Slog han sig maaske ihjæl
før, da han faldt ned fra Klippen — og var nu paa
Rejse bort til de Saliges Land? Eller var det selve
Verdens Undergang, som han havde hørt saa for-
færdelig omtalt saa langt tilbage han kunde huske?
Han drev maaske om paa den sidste Stump, og
var den eneste der var i Live? Det skulde ikke
undre Pelle, om han kom ovenud hvor alt andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free