Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med men gav sig ynkeligt over Lænden. „Om Da-
gen naar jeg slider, har jeg det godt nok; men saa
fort jeg kommer hen og ligger er det der. Og no-
get Djævelstøj er det — ret som om Hjulene af en
svært belastet Vogn gik frem og tilbage over min
Lænd, eller hvad én nu kan finde paa. Naa, naa!
morsomt er det nu at have sit eget! For saa under-
ligt er det kommet over mig, at bart Brød ved eget
Bord smager mig bedre end — ja jeg kunde min
Sjæl faa Sind til at sige Kyllingesteg ved fremmed
Bord. Og saa det at kunne staa paa sit eget og
spytte i hvad Retning man vil, uden først at spørge
om Forlov. Og Jorden her er slet ikke ilde, om
end det meste aldrig har været under Menneske-
haand; den har ligget og samlet sig Ydeævne fra
Tidernes Skabelse. — Men hvad Købstadboerne,
er de store paa’et?“
Aa Pelle havde ikke noget at klage paa. — „Naar
er I blevet gift?“ spurgte han pludselig.
,Ja se —“ Lasse begyndte at stolpre i det, han
havde ventet sig just det Spørgsmaal af Pøjken. —
„Gift paa det Vis er vi just ikke, for der skal Penge
til, og Bedriften gaar forud for alt. Men det er jo
vor Mening forstaas — saa snart Raad og Lejlighed
er der.“ Lasses ærlige Mening var nu den, at man
lige saa godt kunde spare den Udgift; i alt Fald til
der kom Børn og paakrævede at være redelig født.
Men han saa paa Pelle, at det ikke vilde smage
ham; Pøjken var den samme pertentlige Fanden
som altid naar det galdt Ærbarheden. „Saa snart vi
har Høsten i Hus, byder vi til stort Gilde,“ sagde
han resolut.
Pelle nikkede ivrigt. Nu var han Gaardmandssøn,
og det kunde der slaas et Slag med over for de
fattigfine Købstaddrenge. Men saa skulde han ikke
have noget af at faa revet i Næsen, at hans Far
levede sammen med et Kvindfolk.
Karna kom ind med Spisning — hun saa svært
saa mildt til Drengen. „Værsgod og forsmaa ikke
v°r fattige Mad, Søn,“ sagde hun og rørte venligt
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
