Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelle bestandig døv. — Før de vidste af det, var
Karna der igen og bød til Aftens.
,Jeg tænker vi spænder for og kører Pelle halve
Vejen til Staden — som Vederlag for Arbejdet,“
sagde Lasse flot. „Vi andre to kan ogsaa nok trænge
til en Fornøjelsestur.“ Og Krikkerne kom for Fjælle-
vognen.
Det var morsomt at se Lasse, han var en aar-
vaagen Kusk, og man skulde ikke falde paa andet,
end at det var et Par Fuldblods han kørte.’ Naar
de mødte nogen samlede han varsomt Tømmerne,
for at være parat hvis Hestene blev sky — „de kan
saa let tage Magten,“ sagde han højtideligt. Og lyk-
kedes det ham at arbejde dem op til et lille Løb,
var han henrykt. „De er haardholdne!“ sagde han
saa, og lod som om der gik mange Kræfter til. „Sa-
tan, jeg tror jeg faar anlægge Stangmile!“ Han maatte
have begge Fødder mod Vogngavlen og „file“ dem
en Omgang.
Da den halve Vej var kørt, vilde Lasse et lille
Stykke til, og endnu -et lille Løb, og saa — skidt
bare hen til den Gaard! Han havde helt glemt, at
der kom en Dag i Morgen med haardt Slid for ham
og Heste. Saa endelig slap Pelle af.
„Skal vi saa ikke ordne det med Tøjet paa den
Maade?“ spurgte Lasse igen.
„Nej!“ Pelle vendte Ansigtet bort — nu kunde
de snart holde op med det.
„Ja ja, saa farvel da Pøjke — og tak for Haands-
rækningen du! Du ser vel hjem om saa snart du
kan?“
Pelle smilede til dem men sagde intet; han turde
ikke aabne Munden af Frygt for Umandigheden, der
sad ham helt oppe i Halsen. Han gav stille Haan-
den og satte i Løb mod Staden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
