Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu var saa stor at der maatte hægtes en Forban-
delse til den.
Inde fra Bagerens kom Søren smuttende ud
med den gudelige Sangbog i Haanden. Han søgte
straks over under Muren og strøg afsted; Gamle
Jørgen stod og kluklo efter ham, med Hænderne
foldet om Kosten.
„Det er ligegodt et Mandfolk det!“ raabte han
hen til Jeppe, der sad inden for Vinduet og bar-
berede sig i Mælkeskaalen. „Se hvor han halser af
Sted — nu skal han hen og be’ Gud om Forladelse
for Frieriet.“
Jeppe kom frem i Vinduet og tyssede paa ham,
Bror Jørgens Fistel kunde høres over hele Gaden.
„Har han friet? Hvordan fik du ham saa til at vove
sig ud?“ spurgte han ivrigt.
„Aa det var mens vi sad og aad — jeg fik mit
Anfald af Sørgmodighed, for jeg kom til at tænke
paa det med Lille Jørgen. Der kommer saamænd
aldrig nogen Lille Jørgen og bærer dit Navn videre,
sagde jeg til mig selv, for Søren er en Klud, og
andre har du ikke at falde tilbage paa! Og hvad
Dag det er kan du ligge der med Næsen i Vejret
— og saa er det hele blæst væk og omsonst. —
Og saadan, som du nok ved jeg tænker, naar de
Tanker er oppe i mig. Jeg sad og saa mig arrig paa
Søren gjorde jeg; for dér sidder et rigtig prægtigt
Stykke Fruentimmer lige over for ham, og han ser
hende ikke. Saa med et hugger jeg Knoen i Bor-
det og siger: Nu Søren tager du Marie i Haanden
og spørger om hun vil være din Kone — for nu
vil jeg have en Afgørelse paa hvad du duer til!
Søren skvat jo sammen og jog Haanden frem, og
Marie er ikke ueffen. Ja det vil jeg! svarede hun
og snubbede til, inden han fik Tid at besinde sig.
Saa nu holder vi snart Bryllup.“
„Bare der saa maa blive Støvler af det Skind,“
sagde Jeppe.
„Aa hun har Varmen — saadan som hun er
skabt! hun skal nok faa ham lunket op. Kvindfolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>