Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oppe i Gaden stod Urmageren paa sin Sten-
trappe, han vendte Ansigtet lige opad og slyngede
sit vanvittige Raab ud. — „Den ny Tid! Jeg spør-
ger om den ny Tid o Gud Fader!" gentog han.
• Der gik to mødige Havnearbejdere forbi. „Han
vil have Fattigdommen væk af Jorden og skabe os
en ny Tilværelse — det er det hans Galskab bak-
ses med," sagde den ene med et sløvt Smil.
„Det er vel saa Tusendaarsriget, han har i Ho-
vedet?" svarede den anden.
„Nej han gør bare mod Maanen," sagde Gamle
Jørgen efter dem, „vi faar vist Omslag i Vejret."
„Han har det ikke godt i denne Tid — Staklen,"
sagde Bjerregrav frysende. „Det var ved denne Tid
af Aaret han mistede Forstanden."
Noget inde i Pelle drev paa ham: Sid ikke dér
med Hænderne i Skødet, gaa op og efterse dit Tøj!
Men han kunde ikke overvinde sig til det — det
var blevet for uoverkommeligt. I Morgen kaldte
Manna og de andre paa ham, og han kunde ikke
springe over Gærdet til dem; de var begyndt at
trække kritisk paa Næsen. Han forstod det godt —
et Skumpelskud var han blevet, et Subjekt som ikke
engang gad vaske sig ordenligt længer. Men hvad
nyttede det; han kunde ikke blive ved at slaas med
det uoverkommelige! Der var ingen der havde var-
skoet ham i Tide, og nu havde Byen spundet ham ind
og overladt Resten til ham selv. Han kunde selv
have Lov at sprælle Livet af sig!
Ikke et Menneske havde Tanke for ham! Naar
Mesters vaskede, faldt Madamen ikke paa at tage
noget af hans med, og Pelle var ikke den der
meldte sig. Vaskerkonen var mere betænksom —
hun gjorde det dog naar hun kunde se sit Snit,
skønt der blev mere Arbejde for hende selv. Naa
hun var jo selv fattig — de andre kunde blot bruge
ham! Herinde havde han ikke ét Menneske, der
uegennyttigt tænkte blot saa meget paa hans Vel,
at de gad aabne Munden og sige ham Sandheden.
Det var en Følelse, der nok kunde gøre sin Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
