Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udviklingen var ved at lægge Vejen udenom eller
sætte hen over med en Opfindelse. Tunge- og Fje-
derstøvlen havde gjort Valkningen overflødig; men
der gik Ry af den gamle Kunst endnu. Og naar en
eller anden sær gammel Støder kom til Mestrene
og forlangte Fedeskinds Halvstøvler uden det ny-
modens Bras, saa maatte de til Jeppe — ingen
anden kunde valke en Vrist som han. Ogsaa naar
det galdt Behandlingen af det svære Fedtlær til Sø-
støvler var Jeppe Manden. Stædig var han ogsaa, og
stampede haardnakket mod alt nyt hvor alle andre
lod sig lokke med. Derved blev han endnu mere
Bæreren af gammel Tid, og der stod Respekt af
ham.
Drengene var de eneste der ikke respekterede
ham, de gjorde alt for at ærgre Livet af ham til
Gengæld for hans haarde Faghaand. Alting var lagt
an paa at drille, de selvfølgeligste Ting udførte de
paa en forblommet Maade for at gøre Gamle Jeppe
mistænksom; naar han saa udspionerede dem, og
greb dem i noget der opløste sig til ingenting, havde
de en stor Dag.
„Hvad er det? hvor skal du hen uden Forlov?’1
spurgte Jeppe naar en af dem rejste sig for at gaa
ud i Gaarden; han glemte bestandig at Tiderne
havde forandret sig. De svarede ikke, og saa for
nan i Harnisk. „Respekt her!“ raabte han og tram-
pede i Gulvet saa han var ved at falde i Støv. Me-
ster Andres løftede langsomt Hovedet. „Hvad er
der nu med Far igen?“ spurgte han træt. Saa tum-
lede Jeppe ud, og rasede mod den ny Tid.
Naar Mester Andres og Svenden ikke var til
^tede, morede de sig med at sætte den gamle i
Kulør; det var let nok, han saa Opsætsighed alle
*egne. Saa greb han en Spanderem og gav sig til
tjatte løs, mens Synderen skar de mærkeligste
Ansigter og udstødte en besynderlig klukkende Lyd.
„Dér tag det, skønt det gør mig ondt at gribe til
haarde Midler!“ gispede Jeppe. „Og det med! —
°§ det! For det maa til om Faget skal bestaa.“ Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
