Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som smider Pengene hen til den første den bedste
Landstryger! Og forsvarer en led Oprører, der ikke
engang gik ud om Dagen som andre Folk men fær-
dedes om Nætterne."
,Ja for han skammede sig over Menneskene —
han vilde have Verden gjort smukkere!" Bjerregrav
rødmede af Undseelse over at have sagt det.
Men Jeppe gik ovenud gennem Taget af Haan.
„Naa! skal nu Tugthuskandidaterne skamme sig
over vi ordenlige Folk? — saa det var derfor han
gjorde sin Spaseretur om Natten? Jo Verden blev
vist smuk, om den fyldtes med den Slags Folk som
dig og Dampe."–––-
Det sørgelige med Anker var, at han var en fin
Haandværker. Han havde taget Urmageriet i Arv
efter Far og Bedstefar, og hans bornholmske Slag-
klokker var nok kendte over hele Verden — der
kom Bestillinger til ham baade fra Fyns Land og
Hovedstaden. Dengang Grundloven blev givet, teede
han sig som et Barn — som om man ikke altid
havde haft Frihed her paa Øen! Det var den ny
Tid, sagde han, og i sin tossede Glæde vilde han
lave et kunstfærdigt Ur til Ære for den, som skulde
vise baade Maane, Dato og hvad Aar og Maaned
man var i. Dygtig var han, og det faldt sagtens i
Lave for ham; men saa fandt han paa, at Uret
skulde vise Vejret ogsaa. Som saa mangen anden
Gud har givet Ævner i Forvaring, vovede han sig
for langt ud og vilde kappes med selve Vorherre.
Men dér blev han bræmset — det hele var lige
ved at slaa Sludder for ham. Lang Tid tog han sig
det meget nær, men da Arbejdet stod færdigt var
han alligevel glad. Han blev budt store Penge for
sit Kunstværk, og Jeppe raadede ham til at slaa til;
men forskruet som han engang var, svarede han:
Dette her kan ikke betales med Penge. Alt hvad
jeg ellers laver har Penges Værdi, men ikke dette.
Kan nogen købe mig maaske?
Længe var han i Tvivl om, hvad han skulde gøre
med sit Værk, men saa en Dag kom han til Jeppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>