- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
98

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

98
En Aften lige efter Fyraften dundrede det paa
Værkstedsdøren, der lød Marsj paa Stedet ude i
Forstuen. „Kan I lukke op!“ raabte en højtidelig
Stemme — „Prinsen er her!“
„Pelle — skynd dig og faa Døren op!“ sagde
Mester.
Pelle slog Døren paa vid Væg, og Anker marsje-
rede ind. Han bar Papirhat med vajende Dusk, og
Epauletter af Papirsfrynser; hans Ansigt lyste, idet
han med Haanden til Hatten stod og lod Marsjen
dø ud. Unge Mester rejste sig oprømt og skuldrede
Gevær med Stokken.
„Kongelig Majestæt,“ sagde han, „hvordan gaar
det med den ny Tid?“
„Det gaar slet ikke,“ svarede Anker og blev al-
vorlig. Jeg mangler Lodderne som skal holde det
hele i Gang.“ Han stod og stirrede i Gulvet; i hans
Tindinger arbejdede det gaadefuldt.
„De skal vel være af Guld?“ Det glimtede i
Mesters Øjne, men han var Alvoren selv.
„De skal være af Evighedsstof,“ svarede Anker
uvilligt, „— og det skal opfindes først.“
Længe stod han og stirrede tomt med sine graa
Øjne uden at sige noget. Han rørte sig ikke, kun i
hans Tindinger blev det ved at arbejde, som om
en eller anden Orm gnavede dér og vilde ud Det
blev tilsidst uhyggeligt; Ankers Tavshed kunde’være
som Mørket der bliver levende omkring en — Pelle
sad og fik Hjærtebanken.
Saa gik den Gale hen og bøjede sig mod Unge
Mesters Øre. „Er der kommet Svar fra Kongen?“
spurgte han med en Hvisken der skar igennem.
„Nej endnu ikke, men jeg venter det hver Dag.
Anker kan være ganske rolig,“ hviskede Mester
igen. Anker stod igen en Stund — det saa ud som
tænkte han ogsaa, men paa sin egen Maade. Saa
gjorde han omkring og marsjerede ud.
„Gaa efter ham du Pelle, og se til han kommer
godt hjem,“ sagde Mester. Hans Stemme lød sørg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free