- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
110

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Due lo: „De skal nok passe at holde sig dér hvor
han ikke er. — Men han kunde passe sit Arbejde
og lade være med at skabe sig ilde! Lad ham drikke
sig en Rus og sove den ud hjemme — en fattig
Djævel er han dog og skulde lade de store om at
skabe sig tossede!“
Pelle saa nu anderledes paa den Ting. Fattigmand
ja han gik stille ned ad Gaden og tog Huen af for
Alverden, Smaamestre og det hele; hilste nogen igen,
saa var han helt stolt og fortalte det som en Begi-
venhed til sin Kone naar de kom i Seng: Skriveren
tog saamænd Hatten af for mig i Dag — ja han
gjorde! Men Stenhugger Jørgensen saa ikke til nogen
Side naar han var ædru — og i sin Fuldskab tram-
pede han paa store Fødder hen over det hele.
Pelle brød sig ikke om Byens nussede Dom. Ude
hvor han kom fra var Kræfterne alt, og her var én
der kunde tage Stærke Erik og putte ham i Lom-
men. Han gik i Smug og maalte sine Haandled og
løftede paa altfor tunge Ting, han havde ikke noget
imod at blive som Kraften, der ene Mand holdt
Byen i Aande baade naar han rasede og naar han
laa død. Han kunde svimle ved Tanken om, at han
var Kammerat med Jens og Morten, og begreb ikke
at de bøjede sig saa tungt under Bydommen, naar
det ikke var Fattigvæsnet man kunde rive dem i Næ-
sen, men blot det at Faderen var en Kraftkarl. Jens
krøb sammen ved bestandig at høre Faderens Navn
paa alles Læber og undgik at se Folk i Øjnene, i
Mortens aabne Blik satte det sig som navnløs
Smærte.
En Aften midt i det allerværste tog de ham med
hjem. De boede Østerude ved den store Lergrav
hvor Byens Affald blev kørt ud. Konen gik og var-
mede Aftensmad i Kakkelovnen, i Ovnkrogen sad
en rynket Gammelmor og strikkede. Der var mecet
fattigt.
,Jeg troede saamænd det var Far,“ sagde Konen
frysende. „Har nogen af jer hørt noget til ham?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free