Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde Moderen og knappede til om dem. Oktober-
stormen gik i Stød mod Huset og piskede haard
Regn mod Ruderne.
Idet de sagde Farvel lød der ny Larm udenfor,
Yderdøren slog op mod Muren, de hørte Uvejret
staa ind og fylde Forstuen. „Aa nu er det for sent,"
jamrede Moderen bebrejdende — „hvorfor gik I da
ikke før?“ En uformelig Puslen naaede ind til dem,
som af et vældigt Dyr der snuste op og ned ad
Dørsprækkerne og søgte efter Dørgrebet med sin
vaade Lab. Jens vilde springe til og aabne Døren.
„Nej! du maa ikke!" raabte Moderen fortvivlet og
skød Slaaen for — hun stod ret op og ned og ry-
stede over hele Legemet. Pelle kom ogsaa til at
fryse; han havde Fornemmelsen af, at Uvejret lagde
sig i Leje derude i Gangen som et stort uformeligt
Væsen, der pustende af tungt Velvære laa og slik-
kede sig tør mens det ventede paa dem.
Konen stod foroverbøjet og lyttede i vanvittig An-
spændelse. „Hvad vil han nu finde paa?“ mumlede
hun fjærnt — „han er saa skælmsk!" Hun græd
det ud. Drengene havde hun vist glemt i Øje-
blikket.
Saa blev Yderdøren hugget i, Uhyret stablede sig
med vaade Klask op paa alle fire og gav sig til at kalde,
med en fortrolig Brummen. Konen vred sig vaande-
fuldt, hun flyttede Hænderne raadløst foran sig, saa
slog hun dem for Ansigtet. Men nu blev Kæmpe-
dyret utaalmodigt, det slog kort i Døren og knur-
rede advarende. Konen jog sammen som vilde hun
smide sig ned paa alle fire og svare igen; „aa nej,
nej!" klagede hun saa og tog sig i det. Saa spræng-
tes Døren for et tungt Slag, og Bamsen væltede sig
ind over Tærsklen og søgte mod hende i kluntede
Sæt, Hovedet holdt han lidt tilbage i Forbavselse
over, at den lille Kammerat ikke sprang ham iltert bjæf-
fende i Møde. „Peter, Peter — Drengene!" hviskede
hun og bøjede sig ned mod ham, men han daskede
hende omkuld og lagde knurrende en tung Lab paa
hende. Hun rev sig fra ham og kom op paa en Stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
