Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men længe efter at han havde lagt Hovedet til
Puden, kørte det rundt derinde. Han havde slugt
det hele, og Forestillingerne myldrede i hans Hjærne
som Unger i en overfyldt Rede, skubbedes og træng-
tes for at finde en Plet at falde til Ro paa. Havet
var stærkt, nu ved Vintertid havde han dets Kogen
mod Klipperne i Øret bestandig. Men Pelle var ikke
vis paa han gik af Vejen for det! Han nærede en
ubevidst Uvilje mod at sætte sig selv Grænser, og
Kraften de trættedes om sad til syvende og sidst
inderst inde i ham selv, som en lys Følelse af at
være uovervindelig trods alle Nederlag.
Undertiden maatte denne Følelse synligt frem og
bære ham over Dagen. En Middag sad de og ar-
bejdede, efter — som sædvanlig — at have slugt
Maden paa fem Minutter; Svenden var den eneste
der undte sig lidt Middagshvil, han sad og læste
Avisen. Pludselig hævede han Hovedet og saa for-
undret paa Pelle: „Hvad i Alverden er det? Lasse
Karlsson — det er jo din Far?“
,Ja,“ svarede Pelle tykmælet, og Blodet jog ham
til Kinderne. Stod Lassefar nu ogsaa omtalt i Avi-
serne? — da vel ikke for nogen Ulykke? Han
maatte have gjort sig bemærket paa en eller anden
Maade ved sit Jordbrug. Pelle var ved at kvæles
af Spænding men turde ikke spørge — og Lille
Nikas sad blot og saa lukket ud. Han havde taget
Unge Mesters Mine paa.
Men saa læste han højt: Bortkommen I En Lus
med tre Haler er løbet bort og kan tilbageleveres
mod en god Dusør til Gaardejer Lasse Karlsson,
Lynggaarden. Sammesteds købes brugt Rugbrød!
De andre slog en skraldende Latter op, men Pelle
blev askegraa. I et Spring var han over Disken og
havde faaet Lille Nikas under sig ned paa Gulvet;
der laa han og masede med Fingrene om hans Hals
for at kværke ham — til han blev overmandet. Emil
og Peter maatte holde ham, mens Spanderemmen
gjorde sit Arbejde.
Alligevel var han stolt, hvad betød nogle Prygl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
