- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
135

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Naa,“ sagde Mester Andres, „det.de vil er vist
godt nok — men de naar det bare aldrig. Jeg ken-
der. jo ogsaa lidt til dem gennem Garibaldi.“
„Men hvad vil de da, naar de ikke vil omstyrte
Verden?“
„Hvad de vil? — ja hvad vil de — at alle skal
have lige meget vel?“ Mester Andres var usikker.
„Saa skulde Skibsdrengen have lige saa meget
som Kaptejnen, nej for Bølen da ogsaa!“ Bageren
slog sig paa Laarene og lo.
„Kongen vil de nu ogsaa have væk,“ sagde Træ-
bene-Larsen ivrigt.
„Hvem Satan skal saa regere os — saa kom Ty-
sken nok springende med det samme! — Det er
ligevel det værste — at danske Folk kan ville over-
give deres eget Land til Fi-enden! Jeg undres paa
hvorfor man ikke skyder dem ned uden Lov og
Dom! Her paa Bornholm vinder de nu aldrig Indpas.“
„Det er ikke godt at vide!“ Unge Mester lo.
„Nej saa Satan — vi vil staa paa Stranden og
fyre paa dem! De skal aldrig slippe levende i Land!“
„Og saa er det vel fattigt Rak det hele,“ sagde
Jeppe. „Jeg gad vidst, om der findes én ordenlig Bor-
ger imellem.“
„Det er vel altid de Fattige der ynkes over Elen-
digheden,“ sagde Bjerregrav — „derfor er der heller
ingen Ende paa den.“
Bager Jørgen var den eneste der havde noget at
bestille — det skulde gaa haardt til naar Folk lod
være med at købe Rugbrød. Han havde snarest mere
end ellers; jo mere Folk knappede af paa Kød og
Paalæg — des mere Brød aad de. Ofte laante han
Jeppes Drenge over til at hjælpe til med Dejgælt-
ningen.
Men i Humør var han ikke. Der stod et bestan-
digt Styr for aabne Døre med Søren, som ikke vilde
tage ved sin unge ferme Kone. Gamle Jørgen havde
med egne Hænder taget ham og lagt ham ind til
hende, men Søren græd sig fra det hele og rystede
som en nyfødt Kalv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free