Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haler et Papir frem fra Brystlommen. „Det er Cho-
kolade fra Bodil,“ siger han og knækker det midt
over.
„Hvor havde hun lagt det?“ spørger Pelle.
„Under Lagnet — jeg mærkede noget haardt un-
der Ryggen da jeg lagde mig.“
De to Drenge ler mens de gnasker Chokoladen.
Pludselig siger Pelle:
Bodil — hun forfører jo Børn hun! Det var
hende som lokkede Hans Peter bort med sig fra
Stengaarden — og han var bare femten Aar du!“
Morten svarer ikke. Men om lidt synker hans
Hoved ned paa Pelles Skulder — det rykker i
ham. ^ „
Du er jo sytten Aar,“ siger Pelle trøstende.
„Men dumt er det ligegodt; hun kunde godt være
Mor til dig — naar det ikke lige var for Alderen.“
Saa ler de begge. —
Endnu hyggeligere kan det være de søgne Atte-
ner. Da brænder Ilden aabenlyst i Kakkelovnen
efter otte ogsaa, Lampen lyser — og Morten er der
jo. Saa kommer de faldende ind fra alle Sider, og
den spærrende Kulde sætter alle store Minder op i
dem — det er som selve Verden trak sig sammen
i det lune Værksted. Jeppe maner sine Læreaar i
Hovedstaden frem og beretter om den store Banke-
rot; helt tilbage til Aarhundredets Begyndelse fører
han dem, til en gammel snurrig Hovedstad, hvor
gamle Folk gik med Paryk, hvor Tampen hang og
svingede i Luften altid, og Læredrengene bjærgede
Livet ved at tigge ved Borgernes Døre om Søn-
dagen. Det var Tider det! Og han kommer hjem
og vil nedsætte sig som Mester, men Lauget vil
ikke tillade ham det — han er for ung. Saa farer
han til Søs som Kok, og kommer ned hvor Solen
brænder, saa Beget koger i Naaderne og Dækket
skolder ens Fødder. En lystig Bande er de, og
Jeppe saa lille han er staar ikke tilbage. I Malaga
stormer de en Beværtning, hiver alle Spanierne ud
af Vinduerne og morer sig med Pigerne til hele
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>