Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pelle har aldrig før stillet sig det Spørgsmaal, og
den Spejlstump, han har tigget hos Glaseren hvor
han henter Skrabeglas, siger ham ikke noget rigtigt.
Han har nærmest selv en Fornemmelse af at han
er umulig.
Han begynder at mærke sig andres Opfattelse af
hans Ydre — en og anden Pige ser jo efter ham,
og hans Kinder er ikke længer saa tykke, at der
lader sig sige Brandere om dem. Det blonde Haar
er lokket, Koslikket i Panden røber sig endnu som
et lille genstridigt Strøg; Ørerne er fremdeles for-
skrækkelig store, og det hjælper ikke, at han kræn-
ger Huen ned over dem for at holde dem ind til
Hovedet. Men han er velvoksen og stor efter sin
Alder, Værkstedsluften har ikke faaet Bugt med
hans Friskhed; og der er ikke den Ting han er
bange for — isser naar han bliver gal. Han finder
paa hundrede Slags Idræt for at stille Legemets
Krav men det forslaar ikke, blot han bukker sig
efter ’ Hammeren, snakker det med i alle Ledemod.
Men saa en Dag bryder Isen og gaar til Havs,
Skibene takler og provianterer og gaar samme Vej,
og Byens Folk vaagner til Forestillinger om nyt
Liv og begynder at tænke paa udsprungne Skove
og Sommerstads.
Og en Dag kommer Egerne! De kommer strygende
over Havet fra Hellavik og Nogesund og de andre
Steder derovre paa Svenskekysten, kækt skønser
de Vandet med de forunderlige latinske Sejl i skraa
Flugt, som sultne Søfugle der strejfer Havet med
den ene Vingespids i deres Spejden efter Bytte. En
Mil til Havs tager Stadens Fiskere imod dem med
Bøsseskud, de faar ikke Lov at lægge ind i Baade-
havnen men maa leje sig Plads i den gamle Skibs-
havn og brede deres Redskab til Tørre nordude.
Haandværkerne render sammen og drøfter disse
fremmede Røvere, der kommer fra et fattigere Land
og tager Brødet ud af Munden paa Stadens egne
Børn — haardføre som de er, med Mod til at tage
ud i alskens Vejr og med Heldet i Følge! Det gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
