- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
151

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

driften og gaar de kæmpende saa nær ind paa Li-
vet at der falder en Lussing af. til ham ogsaa. Han
danser med Morten og faar Mod til at byde en Pige
op, han er genert og gør de kosteligste Bukkespring
i Dansen for at komme over det, midt i Dansen
render han sin Vej og lader Pigen staa. „Pokker til
Abekat “ siger de voksne og ler efter ham. Han har
sin Maade at gaa ind i al denne Sorgløshed, der
lader Livet tage sin Ret uden Tanke for i Morgen
og næste Aar. Vil en eller anden mandglad Kvinde
fange hans Ungdom ind, saa slaar han bagop og er
væk i nogle kaade Spring. Men han kan synge saa
inderligt med, naar de driver hjemad i Klynger
Mænd og Kvinder tæt sammenslyngede, og han og
Morten kommer bagefter med Armen om hinmi en
de ogsaa. Saa har Maanen sin Lysvej ud over Søen,
og i Naaleskoven hvor hvid Dis ligger om Toppene,
bølger Sangen fra alle Stier og vugger ud i de van-
drende Pars forskellige Gangart; paagaaende tung i
sit Indhold men baaret frem af de letteste Hjærter
— ret en Sang at synge sin Lykke ud i:
Bind op, bind op dit favrgule Haar,
thi du skal nu føde en Søn udi Aar,
— der hjælper hverken Hulken eller Klage.
Om fyrretyve Uger saa kommer jeg igon
og ser hvorledes det da med dig gange.
De fyrretyve Uger svandt roligen hen,
da begyndte den Jomfru at klage sig om
Og videre gaar det ind gennem Byen, Par om
Par som Sindet staar til. De krumme stille Gader
genlyder af Døds- og Elskovssange, saa e e
Borgerfolk maa lette Hovedet fra Puden, skubbe
Nathuen til Side og ryste betænkeligt ad al denne
Letsindighed. Men Ungdommen sanser mtet — 1
bafe
suser og sværmer videre i sit kogende Blod. Og en
Dag faar de gamle Ret; Blodet er gaaet af Kog,
og der staar de og de Kendsgærninger og kræver
Ophav og Underhold. „Hvad sagde ikke vi. sige
de gamle; men de unge bøjer Hovedet og ser en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free