Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ket ham paa Næven, og nu kan han gaa hjem til
sin skumle Biks og det snavsede Fodtøj, og sin
Gammelmands Ensomhed. Fagets Genius har rørt
ved ham og kastet Lys over hans fattige Lappear-
bejde for Resten af hans Dage — han har vekslet
Haandtryk med den Mand, der syede Korkstøvlerne
til selve Tysklands Kejser, da han drog ud og slog
Franskmændene. Gale Anker er ogsaa med men
kommer ikke ind — han er sky for fremmede.
Han gaar ude i Gaarden, frem og tilbage foran
Værkstedsvinduerne og skeler ind. Garibaldi sætter
Fingeren paa Panden og nikker, Anker sætter ogsaa
Fingeren paa Panden og nikker igen; han skutter
sig i indvendig Latter over en god Spøg, og render
sin Vej som et Barn der maa afsted — hen i en
Krog og nyde sin Glæde.
Bager Jørgen staar bøjet med Hænderne paa Laa-
rene og aaben Mund. „Ih nu har jeg da!“ udbryder
han ind imellem — „ih du Fredsens!“ Han ser den
hvide Silke løbe gennem Saalen og lægge sig som
.sølvglirisende Perler, Perle ved Perle langs Randen.
Garibaldis Arme flyver ud, han rammer Bageren
paa Laaret. „Staar jeg i Vejen?“ spørger Gamle
Jørgen. — „Nej bevares, bliv De kun staaende.“
Saa flyver Armene ud igen, Sylknappen rammer
Bageren med et Smæld. „Jeg staar vist i Vejen,“
siger Jørgen igen og rokker lidt paa sig. — „Paa
ingen Maade,“ svarer Garibaldi og lader Stinget løbe
til. Saa trækker han ud igen, denne Gang vender
han Sylspidsen til. „Nu kan jeg forladiet mærke, jeg
staar i Vejen,“ siger Bageren og gnider sig bagpaa.
— „Aldeles ikke,“ svarer Garibaldi belevent og gør
en indbydende Haandbevægelse — „vil Jørgen Ko-
fod ikke — ?“ „Nej tak, nej tak.“ Gamle Jørgen
ømmer sig med et tvungent Smil og humper ned af
Forhøjningen.
Ellers lader Garibaldi dem komme og glo og gaa
igen som de vil. Hvad rager det ham, at han er et
stort og mærkeligt Væsen; han sætter ugenert Brænde-
vinsflasken for Munden, og drikker saa længe han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
