- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
173

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ude af Verden, og Pelle kunde uden nogen Følelse
af Svig vende sig mod sin lyse Vej opad.
Hans Blik faldt paa Havnevagtens Ur, Klokken
var snart tre. Han sprang op og saa sig raadvild
om — ud over Søen og ned i Havnens dybe Vand
stirrede han for Hjælp. Manna og hendes Søster,
de vilde foragteligt vende den æreskændede Pelle
Ryggen og aldrig se til ham mere. Og Folk vilde
pege — eller blot se og tænke: Se der gaar han
som blev pisket paa Raadhuset! Hvor han kom hen
i Verden, vilde dette følge ham som en Skygge, at
han som Barn var blevet pisket — saadan noget
hang usynligt over sit Menneske! Han kendte Piger
og Karle og gamle faamælte Mænd, som kom til
Stengaarden fra Egne, hvor ingen anden havde væ-
ret. Helt ukendte kunde de komme, men var der
noget med deres Fortid, saa rejste det sig alligevel
bag dem og gik hviskende fra Mund til Mund.
Han flakkede fortvivlet rundt i sin Hjælpeløshed
og kom i sin Flakken hen til Stenhugger Jørgensen.
„Naa,“ sagde Kraften og lagde Hammeren — „du
har nok lagt dig ud med Storborgerne. Tror du nu
ogsaa du kan holde Ørerne stive?“ Saa greb han
Hammeren igen. Men Pelle fandt sin Retning og
løb tungt pustende mod Raadhuset.
XIV.
Selve Straffen havde ingenting at sige, det var
nærmest latterligt med de Par Slag af den gamle
Arrestforvarers Stok uden paa Tøjet; Pelle havde
været ude for værre Prygl før. Men han var brænde-
mærket uden for de Fattigstes Kreds; han mærkede
det paa Folks Medlidenhed naar han kom med Fod-
tøj. Herregud, den sølle Knægt, er det nu kommet
saa vidt med ham! sagde deres Øjne. Alle skulde
se netop paa ham, og naar han gik ned ad Gaden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free