- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
192

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke,“ sagde hun hviskende, „kom skal jeg sige dig
det!“
Denne Gang lo han over hele Ansigtet og rakte
sig ivrigt ind i Hylden. Men i samme Nu havde han
hendes knyttede Haand i Ansigtet, hun lo foragte-
ligt.
Han blev staaende i Stillingen, lammet; Munden
holdt han fremstrakt som ventede han bestandig paa
sit Kys. „Hvorfor slaar du mig?“ spurgte han og
stirrede brustent paa hende.
„Fordi jeg ikke kan udstaa dig! Du er en rigtig
ækel en — saa simpel.“
Jeg har jo aldrig gjort dig noget du.“
„Saa? Men det er rigtig godt til dig — du kunde
ladet være at kysse mig!“
Pelle stod og stammede hjælpeløst, hele hans Er-
faringsverden ramlede sammen under ham. „Det —
det var nok ikke mig,“ fik han endelig sagt; han
saa uhyre dum ud.
Manna efterabede hans Udtryk: „Bøh—møh! Pas
paa du ikke fryser fast til Jorden du, og bliver til
en Lygtepæl. Her ved Gærdet er der ikke noget
for din Forstand at lyse efter.“
I et Sæt var Pelle over Gærdet, Manna tog ham
hastigt ved Haanden og trak ham ind mellem Bu-
skene. „Ai’na og Dolores kommer lige straks — saa
vil vi lege,“ forklarede hun.
Jeg troede ikke, de maatte være ude om Aftenen,“
sagde Pelle og lod sig viljeløst føre.
Hun svarede ikke men saa sig om efter noget at
traktere ham med lige som i gamle Dage. I sin Nød
rispede hun en Haandfuld Ribsblade af og proppede
i Munden paa ham. „Der tag det og hold Mund!“
Hun var helt den gamle Manna, og Pelle lo.
De var kommet hen i Lysthuset, Manna badede
hans hovne Kind med vaad Muld mens de ventede.
„Gjorde det meget ondt?“ spurgte hun deltagende
og lagde Armen over hans Skulder.
„Det gør slet ikke noget — pyt, en Lussing,“
svarede han mandigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free