- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
197

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fine, at der ingen Ende var paa det. Og en og an-
den Pige var det gaaet saa altfor godt, at man
maatte æske Træbene-Larsens Mening.
De der blev gift derovre — ja de var jo forsør-
gede. De kom hjem til Forældrene med lange Aars
Mellemrum, rejste paa Dækket blandt Kreaturerne
og gav Jomfruen en 50-Øre for at blive nævnt i
Avisen som Kahytspassagerer. Tøjet var fint nok,
men Ansigterne talte med i deres Smalhed. „Der
er nok ikke Mad nok til alle derovre/1 sagde de
gamle Koner.
Men Pelle interesserede sig ikke for de hjemven-
dende, alle hans Tanker var med dem der drog
bort; Hjærtet sled smærteligt i Brystet, saadan var
Flugten oppe i ham. Havet naar det kogte eller laa
dovent hen fyldte bestandig hans Hoved med dette
Sus af Verden derude — en dump forblommet Sang
om Lykken.
En Dag han var paa Vej derned, mødte han
gamle Tækkemand Holm fra Stengaarden. Holm gik
og saa op og ned ad Husene, han løftede Benene
højt af bare Forundring og smaasnakkede med sig
selv. Paa Armen havde han en Spaankurv med
Mellemmad og Snaps og 01.
„Naa der er da endelig én,“ sagde han og gav
Haandslag. „Jeg gik netop og undredes paa, hvor
alle de bliver af som drager herind mellem Aar og
Dag — og om de er kommet frem til noget. Mor
og jeg har ofte snakket om, at det kunde være rart
at vide, hvordan Fremtiden saa har artet sig for
den ene og den anden. Og saa i Morges mente hun,
at nu var det bedst jeg tog overtvært, før jeg helt
glemte Rede paa Gaderne. Jeg har jo ikke været
herinde paa tiende Aar. — Naa efter det jeg hidtil
har set, har Mor og jeg ikke noget at fortryde fordi
vi blev derhjemme ved; der gror ikke andet end
Lygtepæle her, og dem forstaar Mor sig vist ikke
paa at dyrke. Noget Straatag har jeg heller ikke
set — herinde under de vist ikke Tækkemanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free