Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benene, han stod som paa Naale; naar Bommen
svingede ind over Kajen og Kæden jog raslendé
ned, søgte han helt over under Pakhuset. ■Pelle
vilde have ham med om Bord, men det var der
ikke Tale om. „Det er jo som et ondskabsfuldt
Udyr,“ sagde han, „saadan nyser det og tér sig.“
Henne paa Kajen ved Forlugen laa en Bunke fat-
tigt Bohave hulter til bulter. En Mand stod og holdt
et Mahonispejl — den eneste Værdigenstand — i
Favnen; hans Mine var mørk, man kunde se af den
Maade han snød Næsen — med Knoen i Stedet for
med Fingrene — at han var ude i noget usædvan-
ligt. Hans Blik hang ufravendt ved de fattige Ejen-
dele, og fulgte ængsteligt hvert skrøbeligt Stykke paa
dets Rejse til Vejrs og ned i Skibets Mave. Konen
og Børnene sad paa Brystværnet og spiste af en
Madkurv. De havde nok allerede siddet her i Ti-
mer, Børnene var pyldrede og trætte. Moderen
snakkede godt for dem og lagde dem hen at sove
paa Stenene.
„Skal vi ikke snart rejse?" spurgte de bestandig
klynkende.
„Jo nu gaar Skibet snart, men saa maa I være
søde — ellers vil det ikke have jer med. Og saa
kommer I til Hovedstaden, hvor man spiser Fransk-
brød og gaar med Lærfodtøj bestandig. Dér bor
Kongen selv, og alting har de i Butikkerne dér."
De fik hendes Sjal under Hovedet.
„Men det er jo Per Ankers Søn fra Blaaholt!"
udbrød Holm, da han havde staaet lidt og kigget
paa Manden. „Hvad — vil du til at forlade Lan-
det?"
,Ja jeg har tænkt saa," svarede Manden stille og
famlede sig over Ansigtet.
„Jeg mente det gik dig rigtig godt. Kom du ikke
ned paa Østlandet og overtog et Gæstgiveri?"
„De .fik mig jo lokket til det — og nu har jeg
sat alting overstyr."
„Du skulde have set dig for — det koster ikke
andet end Ulejligheden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>