- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
202

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal vel’ snart til at lave Mennesker ogsaa paa Ma-
skine,“ udstødte han arrigt.
„Nej der tror jeg alligevel den gamle Fremgangs-
maade holder sig,“ sagde Bager Jørgen.
En Dag traadte Skipperen ind ad Værkstedsdøren,
smed et Par Sko paa Forhøjningen og gik igen; de
var købt i England, og tilhørte Styrmanden paa en
Bark der lige var kommet ind. Unge Mester kig-
gede paa dem, vendte dem i Haanden og kiggede
igen; saa kaldte han paa Jeppe. De var diirknejede
— voksne Mandssko og durknejede! — til Overflod
stod der Fabriksstempel i Gelænget.
Jeppe lævnede dem ikke Ære for to Skilling, men
selve Tingen kunde han ikke komme udenom.
„Saa er vi jo overflødige,“ sagde han skælvende,
al hans Storhed var borte — „for kan de det ene
paa Maskine kan de det andet ogsaa! Saa er Faget
dødsdømt, og vi er alle brødløse en Dag. Naa —
jeg har gudskelov ikke langt igen!“ Det var første
Gang Jeppe vedgik, at han skyldte Vorherre en
Død han ogsaa.
Hver Gang han kom ud paa Værkstedet, gled
han ind i det samme Æmne og stod og vendte det
forsmaaede Fodtøj mellem Hænderne. Saa kritiserede
han det: „Vi maa gøre os mere Umag med det til
næste Vinter.“
„Far glemmer, at vi er færdige med de fyrre,“
svarede Unge Mester træt.
Saa tav den gamle og sjokkede af, men lidt efter
var han der igen og fingrede ved Fodtøjet for at
finde Fejlen. Hans Tanker kredsede bestandig om
dette ny, der steg ingen Lovsang til Faget over hans
Læber mere. Naar de yngre Mestre kom og bej-
lede til hans Hjælp i et vanskeligt Tilfælde, sagde
han nej; han følte ingen Trang til at triumfere over
Ungdommen med de gamle Kunstgreb men gik og
faldt sammen. „Og alt det vi har sat højt hvad det?“
kunde han spørge. „For Maskinerne laver vel ikke
Mesterstykke og Medaljearbejde? Hvor bliver Due-
ligheden saa af?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free