Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa en egen Maade — aandede ind med en lang
Snorken og lod det løbe rumlende igennem sig.
Naar det blev for galt, larmede Drengene op; saa
vaagnede han og skældte ud.
De længtes vildt efter Middagen; saa snart Jeppe
havde raabt sit „skaffe!" ind ad Døren, smed de
alting, ordnede sig efter Alderen og tumlede efter
ham, de holdt hinanden bagi og gjorde stumme Gri-
masser. For Bordenden tronede Jeppe i Kalot og
søgte at holde stram Bordskik; ingen maatte be-
gynde før han, eller blive ved efter at han var holdt
op. Saa tog de Skeen, slap den igen med et for-
skrækket Blik paa ham, og var ved at forgaa af
indeklemt Grin. „Ja jeg er meget sulten i Dag, men
det behøver I jo ikke bryde jer om," varskoede han
gærne naar de var kommet godt i Gang. Pelle blin-
kede til de andre, og de blev ved at spise, tømte
Ting efter Ting og blev ved. „Der er ingen Re-
spekt," brølede Jeppe og slog i Bordet. Men naar
han ræbede, for Disciplinen pludselig i dem, og de
ræbede alle efter Tur. Mester Andres maatte somme-
tider gøre sig et Ærende gennem Stuen, naar de
blev for slemme.
Den lange Arbejdstid, Kosten og den daarlige
Værkstedsluft satte sine Spor i Pelle. Hans Godhed
for Mester Andres var uden Grænser, han kunde
sidde og arbejde til Midnat uden Vederlag, naar et
eller andet var lovet færdigt. Men for øvrigt gled
han umærkeligt ind i de andres Slendrian, og fik
deres Syn paa Dagen som noget endeløst surt, man
maatte se at liste hen over. Det var fysisk nødven-
digt at slaa halv Kraft, og han blev træg i de en-
kelte Bevægelser, mindre rask til at handle i det
hele taget, mere grublende. Halvmørket i det sol-
forladte Værksted blegede hans Hud, og fyldte ham
med usunde Fantasier.
For egen Regning tjente han ikke stort, men han
havde lært at holde Hus med lidt. Hvergang han
fik fat i en Tiøre købte han et Sparemærke for den,
og havde paa den Maade Hold i Skillingerne saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>