Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok, men hvad bryder jeg mig om at komme op
paa en vaad Sky og sidde og synge Halleluja? Jeg
vil meget hellere gaa her og tage mig en Spids —
især naar jeg havde haft et godt Ben.“
Fra Værkstedet fulgte Drengene ham til Graven
— Jeppe vilde have det for at gøre Uretten god
igen. Jeppe og Bager Jørgen gik nærmest Kisten i
høj Hat, ellers fulgte kun fattige Koner og Børn
som sluttede sig til af Nysgærrighed. Kusk Due
kørte Ligvognen, han havde faaet sig et Par Heste
selv nu, og dette var hans første Stadstur.
Ellers flød Livet trægt og begivenhedsløst af Sted,
Vinteren var der igen med sit Dødvande, og Islands-
industrien var jo ødelagt. Skomagerne arbejdede ikke
ved Lys, der var ikke Arbejde nok til at dække
Forbruget af Petroleum. Saa blev Hængelampen
hængt til Side og den gamle Bliklampe taget frem,
den var god nok at sidde og sladre ved. Naboer og
Genboer kom gærne i Mørkningen; naar Mester
Andres var gaaet i Seng listede de af igen, ellers
sad de og hang til Jeppe meldte Sengetid. Pelle
havde begyndt at kaste sig over Snittearbejde igen,
han holdt sig saa nær Lampen som muligt og lyt-
tede til Passiaren, mens han arbejdede paa en Ben-
knap der skulde skæres ud som en 25-Øre. Morten
skulde have den til Humbugsnaal.
Samtalen drejede sig om Vejret, og det heldige i
at Frosten ikke kom og lukkede af for det store
Havnearbejde. Saa gled den let hen over Kraften
og fra ham til Gale Anker og videre til Fattigdom-
men og Utilfredsheden. Socialisterne ovre havde
længe beskæftiget Sindene, hele Sommeren var der
kommet foruroligende Meddelelser; det var klart
nok at de havde Fremgang — men i hvad? Noget
godt var det i al Fald ikke. „Det skal være de aller-
fattigste som gør Oprør,“ sagde Træbene-Larsen,
„saa deres Tal maa være stort.“ — Det var som at
høre Drønet af noget ude i Horisonten, og ikke
vide hvad der foregik. Helt forvrænget naaede Ek-
koet af Underklassens Rejsning ind; man forstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
