Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teren! Nej dette var kommet som den roligste Be-
slutning af Verden; da de rejste sig fra Frokostpav-
sen og drev ned ad Slæbestedet, stod han der med
sin Jærnstang og bad dem roligt holde sig herfra —
Havnen var hans! Der vankede jo en og anden
Lussing, før de begreb at det var Alvor; men ellers
ond var han ikke — man kunde formelig se at han
pintes ved at slaa. Det var vel Djævlen som red
ham — mod hans egen gode Vilje.
Men hvad det end skrev sig fra — nu kunde det
være nok! Nu ringede den store Havneklokke til
Middag, ganske latterligt lød det, som en Haan mod
ærlige Folk der intet hellere vilde end søge til deres
Arbejde igen. Spilde hele Dagen havde de ikke Lyst
til, og vove Liv og Helbred for en gal Mands Tosse-
streger heller ikke; selv stærke Bergendal havde
glemt sin Dødsforagt hjemme i Dag og nøjedes med
at mudre lige som de andre.
„Vi maa slaa Hul paa Dæmningen,“ sagde han.
„Lad saa Dyret omkomme i Bølgerne!“
De greb straks Værktøjet for at gaa i Gang. In-
geniøren truede dem med Dom og Øvrighed, det
vilde koste Tusender at faa Havnen tømt igen. De
hørte ham ikke; hvad vedkom han dem, naar han
ikke engang kunde skaffe dem Ro til at arbejde!
De vandrede om mod Gattet med Hakker og
Jærnstænger for at slaa Hul paa Dæmningen; In-
geniøren og Betjentene blev skubbet til Side. Nu
galdt det ikke længer Arbejdet, det drejede sig om
hvorvidt to Hundrede Mand skulde lade sig spille
paa Næsen af en gal Djævel. Nu skulde Belisarius
ryges ud, Kraften skulde faa Lov at komme op der-
nede fra — eller omkomme i Bølgerne!
„I skal faa fuld Dagløn!“ raabte Ingeniøren for at
stanse dem — de hørte ingenting. Men da de kom
rundt, stod Kraften nede ved Foden af Dæmningen
og svang sin Hakke, saa det drønede i Bassinets
Vægge. Han lyste af Hjælpsomhed for hvert Hug;
det svage Sted hvor Vandet silede ind havde han
udset sig, og de saa forfærdet hvilken Fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
