Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig selv. Han var dødbleg, og ved den anden For-
kyndelse jog han sammen. Men Kraften kastede
ingen Dynamitpatron imod ham, han førte blot Haan-
den til Hovedet som vilde han hilse, og gjorde et
Par stangende Bevægelser i Luften med to Fingre
strittende fra Panden som et Par Horn. Henne hvor
Apotekeren stod i en Kreds af fine Damer blev der
dæmpet Latter; alle Ansigter vendte sig mod Borg-
mesterinden, som stod høj og fyldig paa en Sten,
men hun stirrede uanfægtet ned mod Kraften som
havde hun aldrig set ham før.
Paa Borgmesteren virkede Bevægelsen som en
Eksplosion. „Skyd ham ned!“ brølede han blaa i
Hovedet og styrtede ophidset ind over Molen. „Skyd
kun, Larsen.“
Men der var ingen der ænsede hans Raab, alle
stimlede hen mod Slæbestedet, hvor en gammel vis-
sen Morlil var i Færd med at famle sig nedad langs
Slisken mod Bækkenets Bund. „Det er Kraftens Mor,“
gik det fra Mund til Mund. „Nej hvor hun er gam-
mel og liden! En kan føje faa i sit Hoved, at hun
har sat saadan en Kæmpe i Verden.“
De fulgte hende spændt som hun vaklede frem
over den skaarede Bund, der med sine Sprængbrud
mindede om Skrueis; det gik smaat for hende, og
saa bestandigt ud, som skulde hun brække Benene.
Men den gamle Kone gik paa saa kroget og vissen
hun var, og satte sine kortsynede Øjne frem for
sig.
Saa fik hun Øje paa Sønnen, der stod og vejede
Jærnstangen i Haanden. „Smid den Kæp Peter!“
raabte hun hvast, og han lod mekanisk Jærnstangen
falde. Han trak sig langsomt tilbage for hende til
hun fik ham trængt op i en Krog og vilde gribe fat
i ham; saa fejede han hende forsigtigt til Side som
noget generende.
Der gik et Suk gennem Mængden, det forplantede
sig rundt om Havnen som et vandrende Gys. „Han
slaar sin egen Mor,“ sagde de frysende — „han maa
være vanvittig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
