Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hilse paa, før de igen gav sig ud paa Langfarten
efter Vinterhvilen. Men længe fik man ikke Lov at
glæde sig over Opbruddet, paa 24 Timer var Øen
pakket i Is til alle Sider, der var ikke en Plet
aabent Vand at øjne.
Og saa begyndte Snevejret. „Nu havde vi ellers
saa smaat tænkt paa at komme i Lag med Jorden,“
sagde Folk; men de tog dette med — der var jo
god Tid. De gav sig til at slaas med Sne og gøre
Kanerne i Stand — der havde ikke været Kaneføre
hele Vinteren. Saa laa der Sne til Anklerne, nu var
Føret der, nu maatte den gærne holde op — og
ligge en Ugestid eller to, saa der kunde blive nogle
ordenlige Kaneballer ud af det. Men Sneen blev ved
at dale, den naaede til Knærne, til Livet; da Folk
gik i Seng var den ikke til at arbejde sig igennem.
Og de Folk der ikke skulde op ved Lys, var nær
aldrig fundet paa at rejse sig af Sengen, for om
Natten blev det Snestorm og næste Morgen gik
Sneen til Tagfæstet og dækkede alle Vinduer. Man
kunde høre Stormen rase om Skorstenen, men nede
var der lunt nok. Drengene maatte gaa gennem
Stuerne for at komme ud paa Værkstedet, Sneen
laa tungt og spærrede for alle Udgange.
„Hvad Satan er det?“ spurgte Mester Andres og
saa forfærdet paa Pelle — „Mon Verden skal for-
gaa?“
Verden — den kunde godt være gaaet til allerede,
de hørte ikke en Lyd derude fra og vidste ikke,
om deres Medmennesker var levende eller døde.
Hele Dagen brændte de Lys, men Kullene slap op,
de maatte se at komme ud til Skuret. Ved at presse
paa alle Mand fik de Køkkenets øverste Halvdør
trængt saa meget op, at Pelle kunde krybe ud; men
det var ikke til at bevæge sig derude, han blev borte
i Snemasserne. Der maatte kastes Gange til Brøn-
den og Brændselsrummet, Maden fik det gaa med
som det kunde.
Hen over Middag kom Dagmanden og smæltede
Sneen saa meget paa Sydsiden, at den øverste Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
