- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
234

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Lad den staa,“ sagde Pelle og tog Flasken fra
ham; han fik Vilje op i sig ved den andens Elendighed.
Strøm krøb i Seng igen, han laa og kastede sig
og klaprede Tænder. „Hvis jeg bare maatte faa én
Mundfuld,“ sagde han bedende. „Hvad kan det gøre
du — naar det nu er det eneste som hjælper?
Hvorfor skal man gaa og pine sig selv og spille
Peter Anstændig, naar man kan faa Fred i Sjælen
for saa godt Køb? Giv mig en Slurk du.“
Saa rakte Pelle ham Flasken.
„Du skulde selv tage dig en, det opper! Tror du
ikke jeg kan se, at du er forlist du ogsaa? Fattig-
mand har saa let ved at gaa paa Grund, der er saa
lidt Vand under Kølen. Og hvem tror du der hjælper
ham flot, naar han kaster Vrag paa den eneste God-
ven? Tag dig en Slurk du, det sætter Djævlen op
i én og frisker op paa Tilværelsen.“
Nej Pelle vilde i Seng.
„Hvorfor skal du nu gaa? Bliv her du, vi har
det saa hyggeligt. Hvis du kunde fortælle noget,
som kunde jage den forbandede Lyd ud af Øret
paa mig for en Stund blot! Der er en ung Kvinde
og et lidet Barn som tuder mig Ørerne fulde be-
standig.“
Pelle blev og prøvede at adsprede Dykkeren. Han
greb ind i sin egen tomme Sjæl, og vidste ikke hvad
han skulde finde paa, saa fortalte han om Far Lasse
og deres Liv paa Stengaarden — løst og fast mellem
hinanden, hvor han tilfældig fik fat. Men Minderne
satte sig op i ham selv ved Fortællingen, og stirrede
saa sørgeligt at de vakte hans lammede Sjæleliv.
Pludselig følte han Smærte over sig selv og gav sig
hjælpeløst hen.
„Hvad er nu det?“ sagde Strøm og lettede Ho-
vedet — „skal du tage Turen du ogsaa? Du har
kanske Nederdrægtigheder at angre? — Eller hvad
skader dig?
Jeg ved det ikke.“
„Du ved det ikke? Det er akkurat som naar
Fruentimmerne tuder — det hører med til deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free