Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bord og raabte øredøvende i Munden paa hinanden.
Soen sad paa Knæet af en ung Fyr, hun laa halv
ind over det store Bord og legede med Fingeren i
noget spildt 01; engang imellem skreg hun lige ind
i Ansigtet paa dem der raabte højest. Hun var ikke
blevet mindre kropsvær i de forløbne Aar.
„Nej se, er det dig Pelle?“ sagde hun og rejste
sig for at give Pelle Haanden, hun var ikke helt
ædru og havde svært ved at fange hans Haand.
„Det er net af dig at komme her, — jeg troede
saamænd du saa ned paa os. Sæt dig nu ned og
faa en Drik, det skal intet koste.“ Hun nødte ham
til at tage Plads.
Søfolkene var blevet tavse, de sad og stirrede
sløvt paa Pelle, deres tunge Hoveder bevægede sig
herreløst. „Er det en ny Kunde maaske?“ spurgte
en, de andre lo.
Soen lo ogsaa men blev pludselig alvorlig. „Ham
skal I holde uden for jert Pjank,“ sagde hun, „for
han er meget for god til at rages ind i noget. Nu
ved I det.“ Hun sank ned paa en Stol ved Pelle
og sad og saa paa ham, mens hun strøg sig over
det fede Ansigt. „Som du er blevet stor og stad-
selig af Vækst, men Klæderne er det kun smaat
med! overfodret ser du heller ikke ud til at blive!
— Jeg husker dig jo endnu fra dengang du og din
Far kom her til Landet, en liden Pog var du —
og Lasse havde Salmebogen med til mig fra min
Mor!“ Hun gik pludselig i Staa og blev tyk under
Øjnene.
En af Søfolkene hviskede noget til de andre, der
gav sig til at le.
„Lad vær med at le I Svin!“ raabte hun arrigt
og gik over mod dem. „Ham her skal I ikke sylte
til, han kommer som en Mindelse fra de Dage, da
jeg var et ordenligt Menneske jeg ogsaa. Hans Far
er den eneste levende, der kan bevidne, at jeg en-
gang var en køn og uskyldig ung Pige som man
handlede ilde med. Han har holdt mig paa sit Skød,
da jeg var lille, og sunget Barnesange for mig. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
