Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Og nu ved jeg ikke bedre Raad, end at vi maa
spise kold Middagsmad, og saa gaa hver sine Veje,“
sagde hun bortvendt. „Alt mit Brændsel er gaaet
med i Nat til at faa Tøjet tørt, og her kan vi ikke
være i Kulden. Jeg tænker jeg finder en eller anden
at besøge, saa gaar denne Dag nok. Du finder vel
ogsaa nok et Sted at være.“
„Det er saamænd lige meget hvor jeg er,“ sagde
Pelle ligegyldigt.
Hun saa paa ham med et ejendommeligt Smil.
„Mon du vil blive ved at gaa og sløse saadan,“ sagde
hun. „I Mandfolk er nogle underlige Dævle, bare
noget gaar jer lidt paa tværs, saa skal I straks drikke
jer fulde, eller sylte jer til paa anden Vis — I er
ikke stort bedre end Pattebørn! En anden maa ar-
bejde ligefuldt, enten det er gaaet saadan eller saa-
dan for én!“
Hun stod med Overtøjet paa og nølede. „Her
har du en 25-Øre,“ sagde hun — „det er altid til
en Kop Kaffe at varme dig paa.“
Pelle vilde ikke tage imod den. „Hvad skal jeg
med dine Penge?“ mumlede han. „Behold dem
selv!“
„Aa tag dem nu! Jeg ved nok at det er saa lidt
at byde paa, men jeg har ikke flere. Og vi to skulde
vel ikke have Behov at skamme os for hinanden.“
Hun stak Pengestykket ned i hans Jakkelomme og
skyndte sig af Sted.
Pelle drev ud i Skovene. Han havde ingen Lyst
til at gaa hjem og tage en ørkesløs Tørn med Strøm.
Han drev af Sted paa de øde Stier, og følte et svagt
Velvære ved at mærke hvorledes Foraaret brød paa.
Inde under de gamle mosgraa Graner laa Sneen
endnu, men nede i Grannaalene stak allerede Svam-
pene Hovedet frem, og Jorden var at træde paa
som løftet Dejg.
Han greb sig i at gaa og smaasysle med sit eget
og vækkedes pludselig af sin Halvdrøm. Et eller
andet havde foresvævet ham som ganske hyggeligt
— jo det var det at flytte hen til hende alligevel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
