Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Lægen, rev Emil en Las af sin Bluse og kom
Brændevin paa, den lagde de bag Øret paa ham.
Han slog Øjnene op og saa paa dem; hans Blik
var saa klogt, at enhver vidste han ikke kunde have
langt igen. „Her lugter af Snaps," sagde han — „hvem
giver en Dram?" Emil rakte ham Flasken, og han
tømte den. „Det smager alligevel godt," sagde han
sagte. „Nu har jeg ikke rørt Brændevin, jeg ved
ikke hvor længe — men hvad Nytte er det saa til?
Fattigmand skal drikke Brændevin, ellers duer han
ikke noget — det er ikke Spøg at være Fattigmand!
Han har ingen anden Frelse, det saa I med Strøm
og Olsen — fulde Folk kommer ingen Skade til.
Gjorde de vel?" han prøvede at lette Hovedet.
Strøm traadte frem.
„Her er vi du," sagde han tykmælet. „Men jeg
vilde give meget til, at vi var røget lukt ind i Hel-
vede begge to — fremfor at dette skulde ske. Ingen
af os har villet, dig noget godt du." Han strakte
Haanden frem.
Men Kraften kunde ikke løfte sin; han laa og
stirrede op mod det hullede Straatag. „Det har
været drøjt nok at høre til de Fattige," sagde han
— „og godt er det at det er forbi. Men I har ikke
noget at takke for! Hvorfor skulde jeg vel lade jer
i Stikken og tage det hele selv — ligner det Kraften?
Javist var Planen min, men kunde jeg have udført
den alene? — Nej behold alle Pengene, I har ærlig
fortjent dem! Kraften skal ikke have mere end nogen
anden, naar vi er lige gode om Arbejdet." Han løf-
tede besværligt Haanden og slog rundhaandet ud.
„Ak, han tror han er Havnebygmester," sagde
Strøm — „han taler i Vildelse. Mon ikke noget
koldt paa hans Hoved vilde gøre godt?" Emil tog
Spanden og gik efter frisk Vand. Kraften laa med
lukkede Øjne og et svagt Smil; han lignede en
Blind der lytter.
„Kan I huske," sagde han uden at aabne Øjnene
_ „hvor vi sled og sled og kunde knap nok faa
Føden ud af det? De store sad og aad alt hvad vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
