Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevæge Hovedet til Takten, saa klippede han med
Øjnene; nu og da brød hans Nynnen igennem og
blev til Ord.
Noget bød de andre ubøjeligt at synge med —
kanske det at det var en Salme. Pelle førte an med
sin klare Røst; han var ogsaa den der kunde Or-
dene bedst udenad:
„Dejlig er Jorden,
prægtig er Guds Himmel,
skøn er Sjælenes Pilgrimsgang!
Gennem de favre
Riger paa Jorden
gaar vi til Paradis med Sang.“
Kraften sang stærkere igennem som vilde han
overdøve Pelle, hans ene Fod var kommet i Gang
med at træde Takten. Han laa med lukkede Øjne,
lullede blindt med Hovedet til Sangen og lignede en
der giver sit sidste Besyv med i et taaget Orgie, in-
den han gaar under Bordet. Blodvandet løb af hans
Mundvige:
„Tider skal komme,
Tider skal henrulle,
Slægt skal følge Slægters Gang.
Aldrig forstummer
Tonen fra Himlen
i Sjælens glade Pilgrimssang.“
Kraften forstummede, hans Hoved blev hængende
ned til den ene Side. De andre gik i Staa med det
samme.
De sad i Halmen og stirrede paa ham; hans sidste
Ord hang endnu i deres Øre som en taabelig Drøm,
der underligt blandedes med Salmens Sejrsklang. De
følte alle den samme stumme Anklage fra den døde
og rettede den i Øjeblikkets Uhygge mod sig selv.
„Ja hvem ved, hvad én kunde have drevet det til,“
sagde en laset Fyr og tyggede grundende paa et
Halmstraa.
Jeg bliver nu aldrig til noget,a svarede Emil mis-
modig — „mig er det altid gaaet tilbage for. Jeg var
i Lære, og da jeg blev Svend, sparkede de mig ud;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
