Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa gik han hjem og gjorde sit Værelse i Stand.
Det lignede en Svinebutik, han begreb ikke, at han
havde kunnet holde den Uorden ud. Imens tænkte
han trevent paa Udveje. Det havde været meget
bekvemt at høre til Rosset og vide, at nu kunde
man ikke komme dybere, men der kunde jo være
en og anden Mulighed endnu! Emil havde sagt de
dumme Ord — hvad mente han med dem? Pelle
der han kommer nok frem! — javist, kendte Emil
kanske noget til andres Elendighed ? han havde nok
tilstrækkeligt i sit eget.
Han gik ned for at købe sig lidt Mælk, saa vilde
han gaa hen og sove, han trængte til at døve alt
dette, der med et tog fat at mudre i hans Hoved
igen.
Nede paa Gaden løb han paa Vandreskomager
Sort. „Naa der har vi dig!“ udbrød Sort. Jeg gik
netop og grundede paa, hvordan jeg bedst skulde
faa dig i Tale. Jeg vilde bare meddele dig, at i
Morgen begynder jeg paa Vandringen — hvis du
saa vil med. Det er herligt Liv at drage om paa
Gaardene nu i Foraarstiden — og du gaar i Hun-
dene, hvis du bliver ved paa denne Maade! Nu
ved du det altsaa, og faar selv bestemme dig. Klok-
ken seks gaar jeg! jeg opsætter det ikke længer.“
Sort havde lagt Mærke til Pelle den Aften i Bede-
huset og været i Lag med ham et Par Gange for
at ruske ham op. „Fjorten Dage har han altsaa ud-
sat sin Vandring for min Skyld,“ tænkte Pelle med
en Antydning af Selvfølelse. Men han skulde ikke
ud og trave Tiggergang fra Gaard til Gaard efter
Arbejde! Pelle var værkstedslært, og saa med For-
agt paa Vandreskomageren der gik paa Omgang som
et andet Fattiglem, fik Lær og Traad udleveret hvert
Sted og søbede af Fad med Tjenestefolkene! Saa
meget Fagstolthed var der dog i ham! Han var fra
Værkstedet vant til at betragte Sort som en ynkelig
Fortidslævning, en Arv fra Trælletiden.
Du gaar i Hundene! sagde Sort; og Marie Niel-
sen mente det samme med alle sine forblommede
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren. II. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
