Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ja det er forresten ogsaa underligt,“ sagde Pelle
og blev tankefuld.
„Men hvordan kom du ned i alt det? Du kunde
jo nok have bjærget dig, om du havde villet. “
„Det ved jeg ikke du. Det var ligesom jeg vil
sige nogen slaar dig i Hovedet — og du saa gaar
og ikke ved hvad du foretager dig. Det er heller
ikke saa farligt, naar man først er der. Man slider,
og drikker sig fuld — og slaar saa hinanden i Ho-
vedet med Flaskerne.“
„Du siger det saa glad — du gaar ikke bag om
Tingene, det er Sagen! Jeg har set saa mangen gaa
til Bunds; det er bare et lille Skridt til Side for
Fattigmand, saa er han gaaet i Hundene — og tror
selv han er en Pokkers Karl. Godt var det alligevel,
du kom ud af det! — At ikke Naget forbitrede jer
Tilværelsen heller!“
„Kom Naget, saa var der jo Brændevinen,“ sagde
Pelle erfarent. „Den skal nok drive alt andet ud.“
„Saa er det jo paa en Maade godt med den og-
saa — den hjælper dem over Ventetiden.“
„Tror du virkelig, der kommer et Tusendaarsrige?
— med Godtid for alle, fattige og usle?“
Sort nikkede. „Gud har lovet det — hans Ord
faar vi vel tro. Der skal være noget saadant under
Forberedelse ovre; men jeg ved ikke, om det er det
rette.“
De travede rask fremad. Vejen var stenet og ujævn,
inde til Siderne begyndte Klippen med sin stride
Vækst at stikke frem af Agrene, foran dem hævede
Lyngens blaanende Klippelandskab sig. „Saa snart
vi nu har været hjemme, rejser jeg. Jeg maa over
Havet og se hvad de har for,“ sagde Pelle.
Jeg har ingen Ret til at holde igen paa dig,“ sva-
rede Sort lavmælt — „men Vandringen vil blive en-
som for mig. Jeg vil altid være til Mode, som om
det var min Søn der havde forladt mig. Men du faar
vist andet at tage vare end at mindes en stakkels
Pukkelryg! Dig staar jo Verden aaben, og naar du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
