- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
266

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tænkte jeg — men til Karna maatte jeg sige, at du
var syg. Hun ventede saa bestemt at se dig, inden
hun drog hen. Nu faar du saa hilse ham — sagde
hun — Gud give det maa gaa ham godt! Hun
tænkte mere paa dig end mangen Moder vilde —
ilde har du lønnet det. Det er Aar og Dag siden
du satte Foden hos os.“
Pelle talte stadig ikke, han stod og svajede, hvert
Ord ramte ham som et Kølleslag.
„Du maa ikke være for haard ved ham,“ sagde
Sort. „Han er uden Skyld — syg som han har
været.“
J a saa, du har haft haardt at slaas med du og-
saa? saa skulde jeg som din Far vel være den sid-
ste til at falde over dig.“ Lasse strøg ned over hans
Ærme, og Pelle fik Luft ved dette Kærtegn. „Græd
du kun frit ud min Søn, det letter Sindet! I mig er
Taaren tørket ind for længe siden, saa jeg faar se
at indrette mig med Kviden. — Det har været en
stræng Tid for mig kan du tro; mangen Nat har
jeg siddet over Karna og vidste ikke mine le-
vende Raad — jeg kunde jo ikke forlade hende
og gøre Udvej, og alting faldt sammen om Ørerne
paa os. Saa var det jo ikke langt fra, at jeg ønskede
ondt over dig; du var dog den, som skulde haft en
venlig Tanke for os. Og et Bud kunde du vel altid
faaet sendt. — Men nu er det hele Slut.“
„Vil du da forlade Lynggaarden Far?“ spurgte
Pelle stille.
„De har jo taget den fra mig,“ svarede Lasse
klynkende. Jeg kunde ikke skaffe Terminspengene
under alt dette, og nu var det ude med deres Taal-
modighed. Jeg fik lige Lov at blive af pur Naade
saalænge, til Karna havde udstridt og var kommet
vel i Jorden — enhver kunde jo se, at det ikke
drejede sig om mange Dage.“
„Hvis det kun er Renterne —“ sagde Sort — „jeg
har nogle Hundrede Kroner, som jeg har sparet
sammen til mine gamle Dage.“
„Nu er det for sent, Ejendommen er allerede ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free