Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De boede hos Sort, som ejede sit eget lille Hus
oppe i Byvangen; den lille Vandreskomager vidste
ikke alt det gode han vilde gøre dem. Lasse gik
mest og sjokkede saa formaalsløst rundt, han havde
ingen Ro paa sig og ikke Samling paa noget; af og
til maatte han bryde ud i Klage. Han var blevet
helt affældig, og kunde ikke føre Skeen til Munden
uden at spilde. Naar de vilde have ham til noget
for at adsprede ham, var han stædig.
„Nu maa vi se at faa dine Sager hentet,“ sagde
de andre Gang paa Gang. „Der er ingen Mening i
at forære Sognet dit Bohave.“
Men Lasse vilde ikke. „Har de plyndret mig for
alt det andet, saa lad dem have det med,“ sagde
han. „Jeg skal heller ikke dér ind mere — og blive
ynket af alle og enhver.“
„Men du stiller dig selv paa bar Bakke,“ sagde
Sort.
„Saadan har de jo ogsaa villet det — lad dem
saa faa deres Vilje. De maa vel skulle staa til Regn-
skab for det engang.“
Pelle fik saa fat i et Køretøj og kørte selv ind
efter Sagerne; der var et helt Læs. Mor Bengtas
grønne Kiste fandt han oppe paa Loftet, dér stod
den fuld af Garnnøgler. Det var saa underligt at se
den igen — han havde ikke skænket sin Moder en
Tanke i mange Aar. „Den vil jeg have til Rejse-
kiste,“ tænkte han og tog den med.
Lasse stod udenfor, da han kom kørende. „Se
her hvad jeg kommer med til dig, du Far!“ raabte
han og slog et lystigt Knald med Pisken, men Lasse
gik ind uden et Ord. Da de havde læsset af og
skulde se efter ham, var han krøbet i Seng, han
laa med Ansigtet til Væggen og vilde ikke snakke.
Pelle fortalte nyt derinde fra for at faa lidt Liv i
ham: „Nu har Sognet overdraget Lynggaarden til
Bakkebonden for 5000 Kroner, og der siges han
har gjort en god Handel — den skal være dobbelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>