- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
272

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tog det som lidt af en Bebrejdelse men svarede
ikke
„Skal vi gaa lidt ned og se paa den ny Havn?“
spurgte han.
„Nej nu gaar Solen ned, og nu vil jeg hjem og
i Seng. Jeg er gammel du! Men gaa du, jeg skal
nok finde hjem.“
Pelle drev nedad, men drejede saa af og gik
Nord efter — han vilde ud og sige Farvel til Ma-
rie Nielsen. Han skyldte hende et venligt Ord for
al hendes Godhed, og hun maatte ogsaa gærne se
ham lidt ordenlig i Tøjet for en Gangs Skyld. Hun
var lige kommet fra Arbejde og var i Færd med at
lave sin Aftensmad til.
„Nej da! kommer du her!“ udbrød hun glad.
„Og saa fin du er blevet — du ligner jo en Prins.“
Pelle maatte blive og spise med.
Jeg kom ellers bare for at sige dig Tak for din
Venlighed — og Farvel! jeg rejser til København i
Morgen.“
Hun saa alvorligt paa ham: „Saa er du nok rig-
tig glad!“
Pelle maatte fortælle, hvad han havde oplevet si-
den sidst. Han sad og saa sig taknemmeligt om i
den fattige rene Stue, hvor Sengen stod saa kysk
ved Væggen, dækket med et snehvidt Tæppe. Denne
Duft af Lud og Renhed og hendes friske jævne
Sind glemte han nok aldrig! Her havde hun lukket
ham ind midt i al hans Elendighed, og ikke holdt
sin hvide Seng for god til ham mens hun skrubbede
Snavset af ham. Naar han kom til Hovedstaden,
vilde han lade sig fotografere og sende hende sit
Billede.
„Og hvordan lever du saa?“ spurgte han blødt.
„Ligesom sidst du saa mig — bare noget mere
ensomt,“ svarede hun alvorligt.
Saa maatte han gaa. „Farvel og hav det nu rigtig
godt du,“ sagde han og rystede hendes Haand —
„og hav Tak for alt.“
Hun stod blot og saa stumt paa ham, med et vagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free