Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e d e i Skaktens fugtige Bund var der fuldt af
legende Unger. De hang i det nederste af
Træværket, gik trallende rundt om Stolperne med
et Fedtebrød i Haanden, eller sad plat ned og sku-
rede sig frem paa den klæbrige Stenbro. Luften
hang raa og klam som i en gammel Brønd, og havde
lagt tidlig Rust over de smaa Stemmer og fyldt An-
sigterne med Kirtelsaar; men henne fra Tøndegangen
ud til Gyden kom varme Pust og Duft af blom-
strende Trær — helt omme fra Volden.
Bro-bro-brille var forbi med den sidste Ridder,
som kom i den sorte Gryde; og Hans og Grete
var lykkelig sluppet fra Gale Vinslevs Gang over
Kloakristen ind paa Pandekagehuset, der vidunderlig
nok netop havde Tremmer for Døren, som man
kunde stikke baade en Pind og en Kaalstok igennem
til Heksen at snitte i. Pinde og Kaalstokke var der
rigeligt af i Skarnkassen ved Siden af Pandekage-
huset, og Heksen vidste man nok hvem var! Hun
kom sommetider jagende op fra Kælderen og split-
tede hele Flokken med en Ildklemme.
Det var næsten lidt for livagtigt, lige til Pande-
kagelugten der netop dalede ned oppe fra de vel-
havende Olsens — noget rigtigt Æventyr kunde det
ikke kaldes. Men kanske kom Gale Vinslev ud fra
sin Hule og fortalte Historien om, hvorledes han
sejlede Kongens Guld ud og sænkede det ude paa
Kongedybet, dengang Tysken var i Landet. En hel
Skibsladning havde Kongens Skatte fyldt, ingen
anden end Vinslev vidste hvor de var sænket ned
— og han vidste det heller ikke længer. Det var
Pelle Erobreren III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
