Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en bestemt Højde, faldt blødt og steg igen — lige
som en Taskenspillers Kugler. Undertiden sugede
det dernede Sværmen fuldstændig til sig; men den
skød til Vejrs igen, svajede hid og did i Trækken
fra Tøndegangen, og lignede en dansende Aand. Smaa-
tøserne glanede paa den, løftede saa op i Skørterne
og tog gratiøse Trin. Olsens Elvira havde taget sine
første Step her, og nu dansede hun pæne Bor-
gere paa Ladegaarden. Og Marskandiserskens Datter
var i St. Petersborg og var næsten Storfyrstinde.
/ Op igennem det snævre Gaardsrum hang Bi-
slagene ludende og frønnede mod hinanden og læv-
nede lige en smal Aabning, hvor Tørresnorene gled
frem og tilbage med Barnetøj og Gulvklude. De
møre Trætrapper løb i Sigsag uden paa Murene,
dukkede gennem Bislagene og kom igen — helt op
til Kvisten. Fra Bislag og Svaler førte Døre ind til
Lejlighederne eller til lange Gange, der tog det indre
af Husmassen. Kun paa Pipmandens Side var der
hverken Bislag eller Rækværk fra anden Sal op-
efter. Tiden havde fortæret det, saa Trappen hang
i sine Underliggere alene; Bjælkeenderne stak endnu
ud af Muren som raadne Tandstumper. Der hang
et Reb ned oppe fra, som man kunde støtte sig ved;
det var blankt og sort af de mange Hænder.
Saadan en hed Junidag, naar Rummet drog som
en hvidknitrende Brand hen over Spalten deroppe,
levede det svære, frønnede Træværk igen op som
Storskov. Knevrende Væsner jog ud og ind mellem
Tremmerne, Skygger kom og forsvandt, en uophør-
lig Sladren fyldte Halvlyset. Fra Bislag til Bislag
dryppede det af syrlig Lud efter Børnevask, helt
ned til Bunden hvor Ungerne legede i de træge
Bække fra Nedløbsrenderne. Træværket knagede
uophørligt som gamle Grene der filer mod hinanden,
klam Lugt af mulden og trøsket Vegetation lagde sig
mættende paa Aandedrættet, og alt hvad man rørte
ved havde et Lag Slim som af overvættes Frodighed.
Synet gik ikke to Skridt, før det spærredes af
Træværk, men bagved anedes Verdener. Naar Dørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
