- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
7

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

arbejdere der stod og rottede sig sammen foran
Porten og saå raadvilde paa hinanden.
„Hvad er der i Vejen?“ spurgte Pelle.
„Der er det i Vejen, at de ikke kan tjene saa
meget saa de kan leve af det,“ sagde en ældre
Mand. „Og Fabrikanten vil ikke give dem Tillæg.
Saa har de hittet paa nogle nymodens Tossestreger,
som skal være kommet hertil fra Udlandet, hvor
de nok har gjort sig rigtig godt. Det er saadan at
forstaa, at alle Mand pludselig smider Arbejdet, løber
ud paa Gaden i bart Hoved og laver Støj, og saa
ind i Arbejdet igen — ligesom Skoledrenge i Fri-
kvarteret. De har allerede været ude og inde igen
to-tre Gange, og nu er de halve udenfor, og de
andre ved Arbejdet — og Porten er laaset. Jo pyt,
det skal godt hjælpe paa Ugelønnen! Nej i min Tid
bad vi pænt om det og naaede altid noget; vi er
ligegodt de smaa — og hvor skal det tages fra. Nu
har de tilmed forbrudt deres Ugeløn for hele Ugen.“
Arbejderne vidste hverken ud eller ind, men stod
og saå mekanisk op til Kontorvinduerne, hvor Be-
stemmelserne plejede at komme fra. Nu og da gik
der et utaalmodigt Ryk gennem Skaren, de truede
op mod Vinduerne og forlangte raat deres Tilgode-
havende. „Han nægter os vor Ugeløn, som vi ær-
lig har tjent, den Tyran!“ raabte de. „Den er ellers
køn, naar man har Kone og Børn derhjemme! og
paa en Lørdag Eftermiddag sku! Sikken en Haj-
fisk — han hugger deres Mad! Vil Herren ikke
nok give os en Besked, vi kan tage med hjem —
bare en Hilsen. For ellers maa de gaa sultne i
Seng.“
Saa lo de, lavt og knurrende, spyttede ned i
Stenbroen og vendte igen de herreløse Ansigter op
mod Kontorvinduerne.
Det regnede ind over dem med Forslag, som førte
i Øst og Vest; og lige nær var de. „Hvad Fanden,
naar der nu ingen er til at føre os an,“ sagde de
mismodigt, og stillede sig saa til at maabe igen. Det
var det eneste de kunde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free