- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
9

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik ind paa hende med Kroppen. Hun trak sig ned
i sin Kælderhals; dér stod hun og brugte Mund, saa
Spyttet stænkede fra de tandløse Gummer:
,Ja kør med gamle Folk ogsaa — som har baa-
ret dig paa Armen og givet dig tørt paa, da du ikke
kunde kræve dig endnu. Brug Staven paa mig og-
saa — vil du ikke det du Fredrik? Gaa du kun
de Stores Ærende, og gø ad alle os der ikke er fine
nok i Tøjet!“ Hun rystede af Vrede, de gulgraa
Haartjavser havde slidt sig løs og daskede om hen-
des furede Pande, der var helt jordslaaet af Arp.
Delingen marsjerede ind over Knippelsbro, under
Eskorte af en Sværm Gadedrenge, der hujede og
peb i Fingrene. Nu og da vendte en Betjent sig;
saa lettede det i Flokken, men øjeblikkelig var den
der igen. Betjentene var nervøse, deres Fingre krum-
mede og strakte sig af Trang til at slaa løs. De lig-
nede en Flok Forbrydere der eskorteres til Raad-
huset af den yngste Ungdom, og Folk lo.
Pelle holdt Trop inde paa Fortovet, han var i en
forunderlig Stemning. Et Steds inde i ham gik det
voldsomt, med denne løjerlige Tilskyndelse til at
hoppe i Vejret og slaa Hovedet mod Stenbroen; det
var Resterne af hans Lyde, men nu tog det Karak-
teren af overmodig Styrke. Han saa tydelig Stærke
Erik komme bøgende mod Forvalteren og blive
slaaet til Jorden — for at rave om som Idiot. Saa
rejste Kraften sig — vældigt, og blev jaget ned; de
gjorde sig til Hunde alle for at fælde ham, og log-
rede for alt hvad der smagte af Øvrighed og Over-
ordnet! Og han selv, Pelle, havde faaet Ris paa
Raadhuset og var blevet peget Fingre ad — lige som
Kraften! —: Se dér gaar han og flyder, det stakkels
Udskud! — jo han havde været ude for Retfærdig-
heden og vidste hvor den sved. Men nu var han
sluppet ud af Trældommen og over i en ny Verden,
hvor alvorlige Mænd ikke engang saa til Politiet,
men overlod det til Gadedrengene og de gamle Kæl-
linger! Der var en mægtig Oprejsning i det; og her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free