Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og saa havde han alligevel ingen rigtig Forestilling
haft om det hele — først nu saa han Byen! Som
et mægtigt Hele laa den udbredt for hans Fødder,
med Slotte, Kirker og Fabriksskorstene ragende op
af Husmassen. Nede paa Gaden flød en sort Strøm
ustanselig afsted, bestandig ny og ny Mennesker —
som fra et stort Hav der aldrig kunde løbe tomt.
De havde noget for alle sammen; man saa det ikke,
men de løb vel som Myrerne og bar hver sit lille
til denne vældige Tue, der var slæbt sammen af
dyre Ting fra Verdens yderste Kanter.
„Der stikker mange Millioner i alt det,“ sagde
Pelle endelig og tog efter Vejret.
„Ja!“ sagde Morten og stillede sig ved Siden af
ham. „Og det hele er frembragt af Hænder — Ar-
bejderhænder!“
Pelle studsede — det var en underlig Tanke at
hitte paa. Men sandt var det naar man tænkte sig
om!
„Nu er det nok ovre paa helt andre Hænder!“
udbrød han leende.
„Ja for de har listet det fra os, lige som man kan
narre alting fra Børn,“ svarede Morten mørkt. „Men
det har ingen Retskraft, det Børn gør! — og de Fat-
tige har aldrig været andet. Men nu begynder de at
vokse til du; og en Dag kræver de kanske deres
tilbage.“
„Det gik os vist galt, dersom vi vilde komme og
tage selv,“ sagde Pelle tænksomt.
„Ikke hvis vi var enige om det — vi er jo de
mange!“
Pelle lyttede. Det var ikke før faldet ham ind at
se Spørgsmaalet om Sammenslutning saa stort; man
organiserede sig jo blot for at opnaa bedre Vilkaar
inden for Faget.
„Du ligner din Far,“ sagde han. „Han lagde og-
saa alting stort ud og vilde selv tage sig til Rette.
Jeg kom til at tænke paa ham før — han lod sig
ikke træde ned. — Dengang skammede du dig nok
over ham!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>