- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
17

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det’ godt dér! Komme over paa den gode Side, det
kan knap én af tusind — saa kan Resten sidde der
og kigge! Og tror du den ene fik Lov at slippe ind,
hvis ikke Samfundet havde Brug for ham til at slaa
hans egne ned med? „Her kan I selv se, hvad Fat-
tigper kan drive det til, naar bare han selv vil!“
hedder det nok saa kønt. Der er altsaa ikke noget
at udsætte paa Samfundet; nej, det er Masserne selv
der er Skyld i, at de ikke allesammen er Storbor-
gere — herregud, de vil jo ikke! Saadan kører man
rundt med jer som nogle Mæhæ, og I finder jer i
det og bræger dem efter! Nej hvad alle kan, det- er
gøre Fordring paa at faa saa rigeligt for deres Ar-
bejde, at de kan leve godt. Jeg forlanger, at en Ar-
bejdsmand skal have lige saa meget for sit Arbejde
som en Læge eller Sagfører — og være lige saa op-
lyst. Dér har du mit Fadervor!“
„Dér gjorde jeg dig nok godt gal!“ sagde Pelle
godmodigt. „Det dér er forresten det samme, som
din Far laa og fablede om i Laden dengang han
døde. Han laa i sine Fantasier og troede, at simple
Arbejdere havde Malerier paa Væggene og Forte-
piano lige som fine Folk.“
„Gjorde han det, du?“ udbrød Morten og løftede
Hovedet som lyttede han opad. Saadan faldt han i
Tanker.
Pelle sad ogsaa og grundede. Var dét da det ny
— dette igen? Saa blev der god Mening i at slutte
sig sammen saa mange som muligt.
^Jeg forstaar mig ikke ret paa det,“ sagde han
endelig — „men i Dag har jeg meldt mig ind i Or-
ganisationen du. Jeg vil ikke staa og se til, hvis det
skulde trække op til noget stort.“
Morten nikkede med et svagt Smil; han var træt
nu og hørte ikke hvad Pelle sagde. „Nu maa jeg i
Seng, jeg skal op Kl. ét. Hvor bor du? Jeg ser ud
til dig en Dag. Hvor det var morsomt vi traf hin-
anden igen.“
Jeg bor ude paa Kristianshavn — i Arken, hvis
du ved hvor det er.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free