Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trane, Pelle! tror du ikke? Det er dumt den saadan
flyder af Sted og kigger paa alting lige som den
var nærsynet. Hvis det var mig, steg jeg lige op i
Luften, lukkede Øjnene og lod mig føre af Sted.
Dér hvor man saa kom ned skete der noget!“
,Ja, at du faldt i Havet og druknede dig — om
ikke andet,“ sagde Moderen. „For Hanne har der
altid skullet ske noget; og saa kan hun ikke engang
holde paa det hun har mellem Hænderne.“
„Nej, for jeg har jo ingenting,“ udbrød Hanne og
viste leende sine tomme Hænder frem. „Kan du passe
paa ingenting — hvad Pelle?“
Ved Firetiden søgte de ned til Den Slesvigske Sten,
hvor Socialisterne holdt Møde. Pelle havde endnu
ikke overværet noget stort Møde med agitatoriske
Taler, men suget sine Forestillinger om det ny af
hvad der gik Mand og Mand imellem. Det svarede
godt nok til den blinde Drift i ham selv, men noget
tændende havde han ikke oplevet — blot det øre
ensformige Kog som naar han i sin Barndom lyttede
ned i sin Træsko.
„Naa, hele Menigheden er her nok,“ sagde Madam
Johnsen halvt spottende. „Dér skal du se alle Kø-
benhavns Socialister; flere er der ikke blevet endnu,
skønt de paastaar, at det hele hører dem til. Det
gaar nok ikke altid saa glat, som der raabes højt
til!“
Pelle rynkede Panden men tav; han havde for
lidt fat selv til at kunne overbevise andre.
Folkemængden virkede overvældende paa ham.
Her var flere Tusind Mennesker samlede om noget
fælles, og det gik haandgribeligt op for ham, at han
hørte til en stor Flok. „Jeg hører ogsaa med!“ gen-
tog det jublende inden i ham, han trængte til at be-
kræfte det for sig selv og var taknemmelig for Dagen
i Gaar. Sæt nu Hofskomageren ikke havde sagt de
Ord til ham, som drev ham til at melde sig ind!
Saa havde han nu staaet udenfor lige som Hednin-
gerne. Handlingen i Gaar var som en Daabspagt, han
følte sig anderledes i Samfund med disse Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
